23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Ase, Region Sjælland, Krifa og Region Midtjylland
Ase

Karen Juhl Krag, job- og karrierekonsulent i a-kassen Ase fylder 40 år i morgen den 5. oktober.

Ases vision "Se potentialet" er selve kernen i Karen Juhls virke, når hun vejleder a-kassens medlemmer til rådighedssamtaler, giver sparring på ansøgninger, jobsamtaler og karrieremuligheder samt tilbyder outplacementforløb.

Karen Juhl, der har en koordinatoruddannelse og en AU i ledelse fra Lyngby Uddannelsescenter, kom til Ase på Frederiksberg for to år siden. Hun har tidligere solgt biler hos Ford, været assistent i Forum og indkøber hos kontormøbelfirmaet Scan Office.

I fritiden er sport, yoga og svømning, samt koncerter og rejser i højsædet.

Region Sjælland

Karsten Ole Knudsen, 56 år, er ansat som økonomidirektør i Region Sjælland. Han kommer fra en stilling som ressourcedirektør i Vejdirektoratet.

Siden 2009 har Karsten Ole Knudsen haft ansvaret for økonomi, it og intern service i Vejdirektoratet.

Her har han især gjort sig bemærket ved at modernisere og udvikle Økonomiområdet og har hævet Vejdirektoratets økonomiske styringskvalitet til et højt niveau.

Karsten Ole Knudsens CV spænder derudover vidt. Syv år i Finansministeriet og kommunaldirektør i to kommuner er blot et udsnit af Karsten Ole Knudsens lange erfaring.

Karsten Ole Knudsen er tiltrådt i Region Sjælland den 1. oktober og erstatter tidligere økonomidirektør Morten Koch, som fratrådte stillingen i foråret.

Krifa

Jakob Kjær Thorborg, jurist hos fagforeningen Krifa er blevet beskikket som advokat. Han har bestået sine prøver og eksamener som advokatfuldmægtig på Krifas advokatkontor, hvor han forbliver som advokat og skal føre sager for Krifas medlemmer inden for alle ansættelsesretlige områder.

Tidligere har han været jurist i Krifas Juridiske Center Kolding og fuldmægtig i Statsforvaltningen Syddanmark.

Han er 37 år og uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet 2006.

Region Midtjylland

Kim Kofod Hansen, 50 år, er ansat som ny udviklingsdirektør i Region Midtjylland fra 1. november 2016 og skal stå i spidsen for at udvikle regionen som en attraktiv, dynamisk og bæredygtig vækstregion.

Den nye udviklingsdirektør er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 1995 og har bred erfaring med personaleledelse.

Kim Kofod Hansen har siden 2012 været udviklingsdirektør i Norddjurs Kommune, og har i sin karriere stået i spidsen for en lang række udviklings- og erhvervsprojekter i Norddjurs og Randers kommuner samt i det tidligere Viborg Amt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109