23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, NCC, Pluskontoret Arkitekter, Assens Kommune, Region Midtjylland og Colliers International Danmark
Moe

Rådgivningsvirksomheden Moe har ansat nye medarbejdere

Per Nonboe, 47 år, er ansat som el-ingeniør i afdelingen Byggeri Aalborg. Han er uddannet elinstallatør og kommer senest fra en stilling som elingeniør hos rådgivningsvirksomheden Brix & Kamp.

Mikkel Guldhammer, 32 år, er ansat som projektleder i afdelingen Infrastruktur Aalborg. Han er uddannet diplomingeniør og sommer senest fra en stilling som ingeniør hos rådgivningsvirksomheden Niras. Mikkel Guldhammer har tidligere været ingeniørpraktikant hos Moe.

NCC

Troels Hejnfelt, 36 år, er ansat som chef for fagområdet Virtual Design and Construction (VDC) i entreprenørvirksomheden NCC’s byggesektion i Danmark.

Han er uddannet civilingeniør med speciale i digitale bygningsmodeller fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007 og har været med til at projektere blandt andet realkreditinstituttet Nykredits hovedkontor og Nørreport Station i København. I sin nye stilling hos NCC skal Thomas Hejnfelt stå i spidsen for arbejdet med digitalisering.

Pluskontoret Arkitekter

Marie Fenger Ehlers ansat som arkitekt hos Pluskontoret Arkitekter i Aarhus. Marie Fenger Ehlers har siden 2007 har været indehaver af Kontur Arkitekter og hendes cv tæller projekter som Varde Rådhus, Design City Kolding VUC & HF, Via Campus Silkeborg og Flügger HQ.

Assens Kommune

Rikke Berg, 48 år, er udnævnt til udviklingsdirektør for områderne Miljø & Natur, Trafik & Byg samt Plan & Kultur. Rikke Berg kom til Assens Kommune i foråret 2014 fra en chefstilling ved Syddansk Universitet og har hidtil været innovations- og netværksdirektør.

Hendes nye titel er et led i en større organisationsændring, der har reduceret Assens Kommunes direktion fra fire til tre medlemmer. Rikke Berg er fortsat stedfortræder for kommunaldirektør Finn G. Johansen. Tredje medlem af direktionen er velfærdsdirektør Henrik Juul Kjær.

Region Midtjylland

Mette Jensen, 48 år, er ansat som økonomidirektør i Region Midtjylland. Hun er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1992 og har de seneste fem år været en del af ledelsen i Region Midtjylland, senest som konstitueret økonomidirektør.

Tidligere har Mette Jensen blandt andet arbejdet som økonomichef og planlægningschef ved Randers Centralsygehus og som planlægningskonsulent ved Farsø Sygehus.

Colliers International Danmark

Jonas Lehmann er ansat som mægler hos erhvervsejendomsmægleren Colliers International Danmark. Han kommer fra ejendomsmæglerkæden Estate Mæglerne, hvor han gennem de seneste syv år har opbygget og drevet tre butikker i København.

Tidligere har Jonas Lehmann arbejdet hos ejendomsmæglerkæden Danbolig. Hos Colliers International Danmark skal han indgå i et team af mæglere inden for kontorsegmentet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152