23948sdkhjf

Ny støtte til lokal energieffektivisering

En støtteordning skal hjælpe kommunerne med at skabe flere energibesparelser i bygninger gennem lokale partnerskaber
Energiforbedring af Danmarks eksisterende bygninger spiller en vigtig rolle for reduktionen af CO2-udledningen og for at få realiseret af regeringens målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

En lang række kommuner har derfor også energirenovering som et punkt på den politiske dagsorden.

Regeringen står derfor klar med en mindre pulje penge, som skal støtte kommunernes arbejde med at energieffektivisere bygningsmassen.

"Hvis vi hver især mindsker energiforbruget i vores boliger og bygninger, kan vi tilsammen mindske vores CO2-udledning ret markant. Det kræver til gengæld, at flere går sammen om opgaven, og mange kommuner hjælper allerede deres borgere med energibesparelser. Det arbejde ønsker regeringen at støtte", siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Tilskud til rådgivning

Puljen på 8,5 mio. kroner giver støtte til aktiviteter, der udføres i partnerskaber mellem kommuner, grundejerforeninger, lejere og det lokale erhvervsliv. Der kan søges tilskud til et bredt udsnit af aktiviteter - for eksempel målrettede tilbud om energieffektivisering af bygninger og rådgivning til borgerne.

"Jeg håber, at muligheden for støtte vil betyde, at der bliver sat endnu flere aktiviteter i gang, og at de forskellige lokale partnerskaber måske også finder nye måder at organisere sig på. Det kan gavne lokal vækst og sammenhængskraft og vores klima på én gang", siger Lars Chr. Lilleholt.

Fakta om puljen
Puljen er på 8,5 mio. kroner og er en del af aftalen om udmøntning af energireserven fra 22. december 2015
Der kan kun søges om tilskud til lokale partnerskaber med kommunal deltagelse
Der kan søges om tilskud på op til 60 procent af omkostningerne, dog maksimalt et beløb svarende til ca. 1,5 mio. kroner
Puljen er åben for ansøgninger fra 1. september og frem til 30. oktober 2016
Puljen administreres af Energistyrelsen
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189