23948sdkhjf

Robuste renoveringer for de mange

Det almene boligbyggeri Magisterparken og Vigerslev Skole nåede med i finalerunden om årets renoveringspris
Magisterparken i Aalborg har udstråling og format.

Det mener formand for nomineringsudvalget, Gøsta Knudsen, tidligere stadsarkitekt i Aarhus, som kalder bygningen "så potent at den kan fungere som et markant landskabeligt og bymæssigt fixpunkt".

Renoveringen dystede sammen med fem andre projekter i aftes om prisen som Danmarks bedste. Og selv om det var Konstabelskolen, der vandt, skal man ikke underkende det 12 etager høje almene boligbyggeri.

En ny glasfacade - for at beskytte betonkonstruktionen og undgå kuldebroer - samt sammenlægninger af lejligheder, er centrale elementer i projektet.

"Magisterparkens superblok er efterisoleret svarende til BR 10. Og der er etableret en ny energibesparende klimaskærm, nyt varmtvandsanlæg, ny brugsvandsveksler og individuelle målere til vand, varme og el", lyder det i begrundelsen for at indstille projektet til prisen.

Samlet vurderet er Magisterparken - mente dommerne - et fornemt eksempel, der med samtænkning af arkitektur, energi og den sociale indsats, på en begavet måde viser vejen til en bedre almennyttig sektor.

Bygningsmæssige svar kræves

Også renoveringen af Vigerslev Allés nedslidte skole i København var en udfordring af rang for skolens ledelse, rådgiverne og håndværkerne. Skolen skulle vokse fra to til tre spor og rumme indslusningsklasser.

"Udfordringen var, at der skulle gives bygningsmæssige svar på den ny folkeskolereforms ønsker til læring og bevægelse samt behov for energibesparelser, der virkelig batter", skriver renover.dk .

Det betød, at der i ombygningsperioden - ud over de funktionelle og energimæssige krav - skulle arbejdes under en kommunal budgetlægning med vandtætte skotter mellem de forskellige puljer.

De historiske bevaringsværdige bygninger, som rummer indslusningsklasserne, var kendetegnet ved aksefaste midterkorridorer flankeret af klasseværelser. Det krævede gentænkning. Klasseværelserne blev større og nogle af væggene mellem klasserne blev til foldedøre for bedre fleksibilitet.

"Andre initiativer, som har forbedret brugsværdien og åbnet for ny læring og viden, er inddragelsen af en gymnastiksal og en svømmehal fra 1970’erne. Det har givet plads til fine kreative værksteder og afslappede opholdsrum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109