23948sdkhjf

Reminiscens og relationer

Nyt mødested på OK-Centret Prinsesse Benedikte
Lige nu er plejecenteret OK-Centret Prinsesse Benedikte på Frederiksberg i gang med at indrette en bogcafé i kælderen.

Det bliver et lille biblioteksrum, hvor små grupper kan mødes og lave noget sammen.

I bogcaféen skal der være mulighed for at trække sig tilbage og læse en bog eller avis, lytte til musik, tegne, spille spil eller bare sidde og snakke sammen.

”Jeg håber, det bliver et sted, hvor man kan prøve at skabe relationer på tværs af etagerne. Vi har et hus i seks etager, og der bor 56 mennesker her. Og der er nogle, der muligvis kunne have nogle interessefællesskaber,” siger Mai Britt Helmsdal Henriques, som er faglig leder på OK-Centret Prinsesse Benedikte.

Det er måske beboere, der interesserer sig for kunst og godt kan lide at tegne, det kan også være, man har haft fælles erhverv eller kommer fra den samme egn af landet.

”Og så kan man måske på den måde bringe folk sammen, ligesom man kan snakke og lave noget reminiscensarbejde den vej rundt,” fortæller hun.

Læs også: " Fleksible fællesrum på Frederiksberg ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093