23948sdkhjf

3XN-projekt nomineret til Berlin-finale

Dansktegnet Sydney-skyskraber med skulpturelt facadeudtryk er finalist til pris ved World Architecture Festival i Berlin til november
Den danske arkitektvirksomhed 3XN’s 200 meter høje Quay Quarter Tower i australske Sydney er blevet udnævnt som finalist i kategorien ”World Architecture Festival Future Project Awards”.

Mere end 300 projekter fra 58 lande er blevet udvalgt, skriver tegnestuen på sin hjemmeside.

Arkitekterne bag de nominerede projekter skal fremlægge deres projekt for et jurypanel i Berlin under World Architecture Festival der finder sted i dagene 16.-18. november 2016.

Ét projekt går desuden videre og vinder den eftertragtede ”Building of the Year” titel ved festivalen i Berlin.

3XN’s design af det 49-etagers højhus Quay Quarter Tower blev i efteråret godkendt af de officielle planlægningsmyndigheder. Projektet er den mest ambitiøse bygning tegnet af en dansk arkitekt i byen siden Jørn Utzons berømte operahus.

I 2014 vandt 3XN den internationale arkitektkonkurrence udskrevet af kapitalbanken AMP Capital. Den nye 200 meter høje bygning i Sydney er udformet som en vertikal landsby, der skal fungere som en katalysator for mere erhverv og socialt liv. Bygningen er desuden et eksempel på bæredygtigt byggeri, da 2/3 af den eksisterende bygning genanvendes.

Indefra og ud

I november blev projektet endeligt godkendt af de to officielle instanser The City of Sydney Planning and Development Department samt Central Sydney Planning Commission. Godkendelsen er en af de vigtigste milepæle undervejs i processen og betyder, at udviklingen kan fortsætte planmæssigt.

Med sit innovative design til et nyt 49 etagers skyskraber, er 3XN udvalgt til at skabe en vertikal landsby i hjertet af Sydney. Den nye 200 meter høje kontorbygning vil blive placeret på havefronten i det centrale Sydney – lige bag operahuset.

3XN har i sit design kigget på en hel ny måde at tegne højhuse, hvor designet er tænkt både indefra og ud og udefra og ind. Dens dynamiske, skiftede volumen maksimerer udsigten for alle bygningens brugere og skaber samtidig åbne rum, der fremmer mulighed for interaktion og videndeling.

Bryder skalaen

På den måde er der foretaget en række greb, der bryder skalaen ned, for at fokus er på at skabe gode arbejdsforhold, for bygningens brugerne, samtidig med at bygningen får et meget skulpturelt udtryk.

Formmæssigt består bygningen af fem voluminer placeret ovenpå hinanden. Hvert er forskudt i østlig retning, så bygningen får udtryk af at rotere let. Gennem den form optimeres udsigten og samtidig skabes der gode dagslysforhold for alle arbejdspladser i bygningen.
Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172