Planloven giver nye muligheder for midlertidigt byggeri
En lempelse af planloven giver mulighed for at lette presset på markedet for billige boliger til nye studerende, skriver Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri
Det er desværre en sang, vi kender alt for godt, men med hjælp fra de muligheder, som planlovsaftalen fra juni giver, er der kommet et nyt redskab i kommunernes værktøjskasse. Nu kan kommunalpolitikerne inddrage et såkaldt perspektivområde i kommunen til midlertidige studieboliger. Det vil sige boliger på gode og fine byudviklingsområder, som kommunen har lagt lokalplaner for, men som ikke skal bebygges før om eksempelvis fem-ti år, og som hidtil bare har stået på pause i ventetiden.
Lov med nye muligheder
Helt lavpraktisk betyder det, at vi med den nye ordning kan slippe for at se på ubenyttede arealer i byudviklingsområderne. For hvor den gamle planlov ikke gav mulighed for at anvende et område midlertidigt, kan grundene fremover komme til glæde og gavn for eksempelvis studerende – også selvom det ikke på langt sigt er meningen, at området skal rumme studieboliger.
Ifølge aftalen mellem Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti får kommunerne fra januar 2017 mulighed for at dispensere fra en lokalplan i perspektivområderne i op til tre år med mulighed for forlængelse, hvis dispensationen ikke strider mod andre hensyn, for eksempel i forhold til støj eller nærhed til risikovirksomheder. Den midlertidige anvendelse må dog gerne stride mod de formåls- og anvendelsesbestemmelser, der er i lokalplanen for området.
Større fleksibilitet
De nye muligheder for midlertidig anvendelse giver meget større fleksibilitet for kommunerne end tidligere – til gavn for både virksomheder, kommunen og de studerende. Men hvordan processen bliver for at få redskabet i brug, og hvilke krav der bliver til byggeriet, ligger stadig hen i det uvisse, for indtil nu kender vi kun den politiske aftaletekst, men venter på at se lovforslag og bekendtgørelse. Og som bekendt ligger djævlen altid i detaljen.
Derfor følger Dansk Byggeri tæt med, når loven skal behandles i Folketinget til oktober. Det skal være et redskab, der kan skabe reelle boliger, man kan bo i, og ikke kun gode intentioner på papiret. Det betyder blandt andet, at politikerne skal sikre, at de krav, der stilles til byggeriet, skal stå mål med, at vi netop her taler om boliger af midlertidig karakter. Det giver altså ikke mening at stille samme krav, som vi stiller til en bolig, der er tænkt til at holde i 100 år. I hvert fald ikke hvis vi skal have de potentialer udløst, som muligheden for midlertidighed giver. Vi kan med fordel skele til de krav, der stilles til pavilloner med skyldig hensyntagen til, at boligerne måske efterfølgende skal benyttes i anden sammenhæng.
