23948sdkhjf

Lejere ønsker altaner på udlejningsejendomme

Efterspørgslen på ejendomme med altan er i kraftig vækst. Elevatorer kan blive det næste
Stadig flere storbyboere ønsker altaner, og det mærkes hos landets udlejere.

De seneste år er der sat flere og flere altaner op på de ældre ejendomme, og det gælder både private udlejningsejendomme, i ejerforeninger og i andelsforeninger.

Selvom der ikke findes præcise opgørelse over, hvor mange altaner det drejer sig, så oplever Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer de private udlejere og administratorer, en stigende interesse for altaner blandt sine medlemmer, fremgår det af en pressemeddelelse. Særligt i København.

”Den store stigning i antallet af altaner hænger formentlig sammen med, at befolkningen i København generelt er blevet mere velstående. De vælger at blive boende i byen og har derfor både lyst til og mulighed for at betale for lidt ekstra luksus”, siger adm. direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark i pressemeddelelsen.

Et uland når det gælder elevatorer

Men ikke kun altaner bliver mere populære. Der er også et spirende marked for elevatorer i de ældre ejendomme. Det kan for eksempel være at skifte bagtrappen ud med en elevator eller at installere en elevator uden på bygningen.

Niels Aalbæk Jensen er salgsdirektør i Alevator, som både opsætter altaner og installerer elevatorer. Han mener, at elevatorer bliver den nye trend.

”Når den nye altan er betalt af, er jeg sikker på, at vi vil se flere ejendomme i København, der får installeret elevator, for det er der et stort behov for. Danmark er et elevator uland, hvor kun syv til 10 procent af opgangene i København har elevator. Vi møder tit familier, der ikke kan få ældre familiemedlemmer på besøg, fordi de er gangbesværet. Det er en stærk forringelse af livskvalitet, at ældre må melde pas til familiearrangementerne. Også børnefamilie hilser generelt elevatorer velkommen, da det letter deres hverdag”, siger Niels Aalbæk Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109