23948sdkhjf

Hovedstadskommune får nyt grønt område

Den kommende jernbane mellem København og Ringsted åbner mulighed for nyt rekreativt område i Taastrup
Den nye jernbane mellem København og Ringsted er ved at blive anlagt og snitter det sydøstlige hjørne af byen Taastrup. Derfor er der anlagt en ny regnvandssø, og samtidig er der ved at blive bygget en længe ønsket støjvold op til motorvejen.

Nu bruger Høje-Taastrup Kommune anledningen til at planlægge et nyt grønt og rekreativt område – Røjlegrøften Naturpark - og Byrådet har godkendt et foreløbigt projektforslag:

I stedet for at etablere en stejl støjvold er det tanken, at den bliver anlagt med en blød hældning, der breder sig ud i området. Det giver mulighed for at etablere stier, udsigtsplateauer og kælkebakke på volden. Det er også tanken at etablere en træbro, så man kan komme hele vejen rundt om søen, og der bliver evt. mulighed for at ro i kano på søen.

”Dette hjørne af Taastrup er jo et rigtig dejligt område, som vi gerne vil udvikle med nye spændende faciliteter og gøre mere attraktivt og tilgængeligt for borgerne. Det understreger, at vi er en kommune med rigtig mange fine grønne områder”, siger borgmester Michael Ziegler (K) i en pressemeddelelse.

Et tidligere landbrug

Søen er med de to søer ved Grønhøjgårdsvej og Rødhøjgårdsvej etableret, fordi den nye jernbane til Ringsted har taget et stykke af Vallensbæk Sø og dermed fjernet noget af søen til opsamling af regnvand.

Støjvolden og søen er etableret på et areal, hvor der tidligere er drevet landbrug. Det har betydet, at en stor del af arealet ikke længere kunne dyrkes, og derfor solgte ejeren arealet til kommunen, som således har mulighed for at udvikle hele området.

Planlægning, udbud mv. gennemføres i 2016, og de nye faciliteter forventes at blive anlagt og være klar i 2017.

I første omgang vil kommune etablere stierne og træbroen, mens de øvrige faciliteter etableres i det omfang, finansieringen kommer på plads. Det passer nemlig med, at anlægget forventes at blive finansieret af indtægter fra modtagelse af jord andre steder fra til støjvolden.

Det samlede anlæg med stier, kælkebakke, broer osv. vil koste 1,5 mio. kroner

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094