23948sdkhjf

Arkitema udpeger chef for ny forretningsenhed

Den hidtidige chef for Arkitemas sundhedafdeling sættes i front for arkitektvirksomhedens nye rådgiverben
Det bliver en person med stort kendskab til Arkitema-familien, der skal stå i spidsen for Arkitema Architects nye forretningsenhed, Arkitema Consulting

Carsten Jensen har hidtil været forretningsområdechef for Arkitema Sundhed DK, men skal nu sælge rådgivningsservices inden for Bygherrerådgivning, Bæredygtighed, Byggeledelse, BIM Management og Aktørinvolvering.

”Vi er rigtig godt i gang med organiseringen, og det kræver selvfølgelig meget her i starten. Samtidig skal vi nu ud og sælge et helt nyt område til kunderne og det bliver rigtig spændende. Udover, at vi har identificeret nye ydelser i branchen, skal vi have vundet noget af den rådgivning tilbage som de sidste 20-30 år er gået til andre rådgivere i branchen”, siger Carsten Jensen i en pressemeddelelse.

Ledere er fundet

51-årige Carsten Jensen har været ansat i Arkitema næsten uafbrudt siden 1994.

Han var en af spydspidserne i at gøre bygherrerådgivning til en selvstændig service i Arkitema Architects for nogle år siden, og det er også et af områderne, der nu udbydes i Arkitema Consulting, hvorunder der findes fem segmenter.

Ledere til fire af disse segmenter er allerede på plads, mens Carsten Jensen blandt andet skal bruge de kommende måneder på at finde den sidste segmentchef.

”Jeg mener, at vi skal have det faglige fællesskab i højsæde for vores kolleger og sikre, at der er stærk sammenhæng mellem Arkitema Consulting og den traditionelle arkitektrådgivning i Arkitema. Som jeg ser det, er vi hinandens styrker”, udtaler Carsten Jensen.

85 mio. kroner i omsætning

Carsten Jensen er uddannet bygningskonstruktør fra BTH i Horsens i 1991, har en master i bygherrerådgivning og værdidesign (MBV) fra Arkitektskolen i Aarhus samt en uddannelse som byggeøkonom.

Målet for den nye rådgiverenhed, som Arkitema forventer bliver et af firmaet største områder inden for de kommende år, er at runde 85 mio. kroner i omsætning om fem år.

Det svarer til næsten en femtedel af den forventede samlede omsætning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11