23948sdkhjf

Læs om byggeriets topfolk i nyt stort opslagsværk

”Hvem er hvem i byggeriets top” skaber overblik over en dynamisk branche
Med dagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad modtager alle abonnenter i dag et gratis eksemplar af et nyt, unikt opslagsværk i magasinformat – ”Hvem er hvem i byggeriets top”. Opslagsværket fokuserer på de største entreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører.

”Med opslagsværket vil vi gerne give vores trofaste læsere mulighed for at få overblik over udvalgte underbranchers største aktører. Det hænger fint sammen med Licitationen - Byggeriets Dagblads ønske om hver dag at give læserne overblik over og indsigt i branchens vigtigste virksomheder og topchefer”, forklarer Klaus Tøttrup, ansvarshavende chefredaktør for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han fremhæver, at aktørerne i ”Hvem er Hvem i byggeriets top” er udvalgt efter en segmenteringsproces, hvor økonomiske nøgletal er sammenholdt med kvalitative vurderinger

Byggeriet er en vigtig branche

”Vi har forsøgt at identificere de største og de mest toneangivende aktører. Det betyder også, at vi har fravalgt andre. Den proces er ikke let og er naturligvis til diskussion. Vi er dog overbeviste om, at vores valg afspejler de faktiske forhold, og den kvalitative vurdering gør netop opslagsværket til andet end blot en oplistning af virksomheder i forhold til omsætning og indtjening”, understreger Klaus Tøttrup.

Han pointerer, at bygge- og anlægssektorens betydning for det danske samfund rækker langt ud over antallet af beskæftigede og den kapital, der er bundet i bygninger og veje.

”Bygge- og anlægsprojekter binder i mere end én forstand samfundet sammen. Kvalitetsbyggeri med gode forhold for beboerne og effektiv infrastruktur er med til at udvikle velfærdssamfundet og skaber samtidig gode rammebetingelser for erhvervslivets vækst. Det giver byggeriets topaktører en central rolle. Og det forsøger vi at afspejle i ”Hvem er hvem i byggeriets top”, siger Klaus Tøttrup.

Adgang til Hvem er hvem
Alle abonnenter på Licitationen - Byggeriets Dagblad har gratis adgang til hvemerhvem.dk . Er du ikke abonnent kan du lige nu bestille tre måneders prøveabonnement inklusiv et års adgang til hvemerhvem.dk for 795 kroner.
Også en dynamisk netudgave

Ud over beskrivelser af virksomhederne og deres topfolk samt virksomhedernes nøgletal indeholder opslagsværket et overblik over de vigtigste personrokader og ledelsesskift inden for det seneste års tid samt overblik over fusioner og virksomhedsovertagelser.

”Bygge- og anlægsbranchen er en dynamisk branche. Derfor har vi også sat strøm til opslagsværket, som også kan findes på www.hvemerhvem.dk . Her vil alle data om virksomhederne løbende blive opdateret og ajourført”, siger Klaus Tøttrup og fortsætter:

”Der er lagt en god portion baggrundsviden og arbejdstid i ”Hvem er hvem i byggeriets top”. Og vi er faktisk ret stolte af resultatet. Både i forhold til printudgaven og hjemmesiden. Vi håber, at branchen tager godt imod opslagsværket og hjemmesiden og får nytte af de mange informationer om tre vigtige underbrancher i byggeriet”, siger Klaus Tøttrup.

Alle abonnenter på Licitationen - Byggeriets Dagblad har gratis adgang til hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093