Affaldsselskab begrænser miljøtrussel
Reno Djurs I/S etablerer ny deponi, der skal sikre, at forurenet regnvand opsamles og sendes til rensning
Derfor er miljøhensyn højt på listen, når det eksisterende affaldsdeponeringsanlæg hos Reno Djurs I/S ved Glatved syd for Grenå udvides med 65.000 kvm.
Det regnvand, som løber igennem affaldet og bliver forurenet, skal opsamles og sendes videre til rensning eller ny nedsivning. Til det formål er der behov for tre nye pumpestationer i området.
Arkil A/S er hovedentreprenør og står for etableringen af det nye deponi, af et nyt ventilbygværk og af pumpestationer til bortpumpning af det forurenede regnvand – også kaldet perkolat.
Pumpestationerne skal dels pumpe perkolat videre til rensning på renseanlægget ved Fornæs og dels pumpe noget af perkolatet tilbage til deponiet til ny nedsivning.
Stort projekt
På grund af faldforholdene i området er det nødvendigt at indføje tre pumpestationer.
Pumpestationerne fungerer som løftestationer, der pumper perkolat hen til en spildevandstank til forsinkelse, inden det pumpes videre til renseanlægget eller til recirkulation.
Der er et stort jordarbejde forbundet med opgaven, som Arkil A/S håndterer. Virksomheden vil i gennemsnit have 10 mand fuld tid på projektet.
”Det er en gammel grusgrav, der bliver lavet om. For at kunne opsamle vand og lede det til pumpestationerne, skal der laves en skråning med fald, og deponiet skal inddeles i celler, så man kan holde de forskellige typer affald adskilt. Bunden af deponiet tætnes med ler, plastmembran og drænlag, så perkolatet bliver opsamlet. Herefter løber perkolatet ned til ventilbygværket og derefter til pumpestationen”, siger Svend Jørgensen, der er projektleder på projektet for Arkil A/S, i en pressemeddelelse.
Der er i forvejen valgt Grundfos-pumper på de andre pumpestationer i området og derfor valgte Arkil A/S at bruge producentens pumper på de tre nye pumpebrønde.
”Grundfos leverer tre sæt PE-flex pumpesumpe med ventilbrønde til projektet, der hver bestykkes med to Grundfos dykkede spildevandspumper af typen SL1, der er specielt udviklet til spildevandsbrug. Pumperne er epoxybehandlede og er leveret med fugtføler for vand i olie og i eksplosionssikker udførelse. Normalt leverer Grundfos også styringsdelen til pumperne, men det har på dette projekt været en del af el-entreprisen”, fortæller Thomas Lopdrup, der er projektsalgsingeniør hos Grundfos.
Klar til start
Projektet er delt op i flere faser, og det forventes at vare halvandet år, før hele projektet er sat i drift. På nuværende tidspunkt er fase 1 fuldført, og to af brøndene er sat i drift. ”Der sidder dobbeltpumper i pumpebrøndene. Så der er i alt fire store pumper i de to pumpebrønde,” fortæller Svend Jørgensen
Den tredje og sidste brønd er endnu ikke bestykket med pumper, da den ikke skal sætte i drift før i fase 2 af projektet.
brahe