23948sdkhjf

Søplads i Hundested sikrer råstoffer til det sjællandske marked

Der står tre erfarne parter inden for råstoffer bag søpladsen på Hundested Havn. Roskilde Sten og Grus, Næstved Sten og Grus og vognmandsfirmaet Benny Rasmussen og Søn, Gilleleje, er gået sammen
Sten er ved at blive en mangelvare, især i Nordsjælland, og for at fremtidssikre leveringssikkerheden er tre garvede virksomheder inden for råstof-forsyning gået sammen om at skabe Hundested Sten og Grus.

Hovedmålet er at sikre forsyninger af sten fra indvinding på havbunden, og Hundested Sten og Grus vil levere et bredt sortiment af sand, grus og sten samt nedknust beton, i første omgang primært til kunder i det nordlige Sjælland.

Bag det nye firma står Roskilde Sten og Grus, Næstved Sten og Grus og vognmandsfirmaet Benny Rasmussen og Søn i Gilleleje. Anders Jensen fra Roskilde Sten og Grus er salgsdirektør i det nye selskab, og administration, kvalitetskontrol og certificering af produkter varetages af Roskilde Sten og Grus. Flemming Schou, Næstved Sten og Grus, er teknisk direktør.

”Vores sammensætning er rigtig god. Benny Rasmussen vil udnytte sit store kendskab til lokalområdet, samt give os mulighed for at tilbyde en samlet pris med levering såfremt det ønskes. Flemming Schou skal bruge sit kendskab til indvinding på havet, og vi har vores organisation og erfaring med salg af råstoffer, både til anlæg og til betonindustrien”, siger Anders Jensen.

Bredt sortiment

”Pladsen er med sine 16.000 kvadratmeter så stor, at det giver os mulighed for at have et bredt sortiment på lager af såvel sømaterialer som materialer fra grusgrave og importerede produkter. Vi vil udnytte synergierne, blandt andet med returlæs til Nordsjælland, og kan dermed holde nogle skarpe priser, samtidig med at vores mål er at levere kvalitetsprodukter kombineret med høj leveringssikkerhed og fleksibilitet. Vi har tilladelse til at knuse på pladsen og forventer blandt andet at levere knust beton, men grundlæggende er det kundernes efterspørgsel, der kommer til at afgøre udbuddet”, siger Anders Jensen.

Baggrunden for åbningen af pladsen er mangel på sten i Nordsjælland.

Færre grusgrave

”Der er færre aktive grusgrave på Sjælland og dermed kommer der færre sten. Samtidig mærker vi stigende efterspørgsel efter stenprodukter. Tidligere handlede det næsten udelukkende om råstoffernes bæreevne, men med de igangværende klimaforandringerw er der nu i højere grad fokus på vandafledning. Endvidere er der mulighed for at hente nogle kvaliteter af sand, som ikke findes i de almindelige grusgrave ved Roskilde”, siger Anders Jensen.

Den nye virksomhed har mødt stor velvillighed fra Hundested Havn, som er meget erhvervsvenlig og er i gang med en omfattende udvikling. Indvindingen af råstoffer til søs vil dels ske med skibet Mette Pan fra Næstved Sten og Grus, når der er ledig kapacitet, og dels fra indlejede sandsugere.

Sigh


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102