23948sdkhjf

Fem storentrepriser for kaserne skal tiltrække lokale håndværkere

Udbuddet på fem entrepriser for Almegård Kaserne på Bornholm vil tiltrække bornholmske firmaer, håber Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Visionen er at udvikle forsvarets bygninger og installationer i en miljørigtig retning
Danmarks kaserner skal moderniseres. Og til det formål vil der blive brugt nogle af de samme arkitektoniske greb som ved omdannelse af andre store erhvervsbyggerier – eller boligområder for den sags skyld.

Almegårds Kaserne på Bornholm, som nu udbyder fem storentrepriser, er et led i en større vision for samtlige Forsvarsministeriets såkaldte etablissementer.

De skal over de kommende år via markante renoveringer udvikle sig i en mere miljørigtig retning.

Og ikke blot bygninger og installationer. Også strukturer, processer og adfærd skal kigges efter i sømmene og gøres mere bæredygtige.

Begræns ressourceforbrug

”Formålet er at begrænse ressourceforbruget og fremme bæredygtige løsninger”, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

29. april kunne styrelse offentliggøre udbudsbekendtgørelsen til selve byggefasen i Projekt Grønne Etablissementer på Almegårds Kaserne.

Delt op i fem

Første fase af projektet bestod af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af konsortiet Sahl Arkitekter, Tredje Natur, Cenergia, Oluf Jørgensen A/S og Viborg Ingeniørerne.

Nu skal det vindende bygge- og anlægsprojekt opføres. Og projektet er delt op i fem storentrepriser: Terrænentreprise, nedbrydningsentreprise, bygningsentreprise, vvs- og ventilationsentreprise og elektricitetsentreprise.

Den samlede værdi er anslået til 40 mio. kroner.

Med opdeling i de fem entrepriser håber Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses håb, at bornholmske firmaer vil være interesseret i at byde på opgaven.

Firmaer, som ønsker at blive godkendt til at afgive tilbud, skal senest 30. maj indsende en ansøgning til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Mere effektiv virksomhed

Efter en budgetanalyse af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2015 skal Ejendomsstyrelsen nu gennem en række anbefalinger søge at effektivisere sin virksomhed med 186 mio. kr. om året fra 2020 med en implementeringsperiode fra 2016-2020. Ejendomsstyrelsens aktuelle omsætning er på 1,6 mia. kroner

”De anbefalede effektiviseringer får ingen indflydelse på Ejendomsstyrelses eksisterende kontrakter, men ved kommende udbud er det en anbefaling, at Ejendomsstyrelsen skal have færre leverandører med henblik på at sikre gunstig pris gennem volumen og samtidig reducere de interne transaktionsomkostninger”, skriver Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i en pressemeddelelse.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Michael Jakobsen, der er kontaktperson vedrørende Almegård Kaserne, før Licitationens deadline.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109