23948sdkhjf

Stærk indtjeningsvækst hos CRH Concrete

Landets største betonelementproducent tjente 83 mio. kroner i 2015 og er tilbage med samme styrke som i årene før krisen
Betonelementer er atter penge værd. Sådan lød overskriften på den analyse af betonelementbranchen, som Licitationen – Byggeriets Dagblad og Building Supply præsenterede i efteråret. Nu sætter landets største producent af betonelementer så en streg under brancheanalysens konklusion.

CRH Concrete – som beskæftiger op mod 1.100 ansatte på 11 fabrikker rundt om i landet – kom ud af regnskabsåret 2015 med et resultat før skat på 83 mio. kr. Det er en stigning på 80 procent i forhold til det foregående år, og dermed lever adm. direktør Claus Bering altså op til sine løfter fra førnævnte brancheanalyse.

”Der er ingen tvivl om, at 2015 bliver et bedre år end 2014”, sagde Claus Bering dengang og forklarede, at CRH Concretes forretning nu er skåret til, så der nærmest er garanti for overskud, så længe opgaverne ruller ind.

Lave priser i hårdt marked

Det gjorde de altså også i 2015, hvor omsætningen steg med 11 procent til 1.231 mio. kr., hvilket placerer betonelementproducenten med hovedsædet i Viby Sjælland ret suverænt på tronen som branchens største aktør.

Med overskuddet i 2015 opnår CHR Concrete en overskudsgrad på 6,7 procent, hvilket er samme niveau som i årene op til krisen, hvor det samlede resultat før skat lød på knap 200 mio. kr. i perioden fra 2006 til 2008.

Ikke desto mindre har adm. direktør Claus Bering tidligere peget på, at priserne i markedet stadig er for lave. Til gengæld er kompleksiteten i flere opgaver tilsvarende faldet, så det dermed er lykkedes for CHR Concrete at få en bedre pris i forhold til den investerede indsats. Samtidig satser CRH Concrete i stigende grad på at montere færdige råhuse.

CRH Concrete leverede sidste år betonelementer til mere end 1.000 forskellige byggerier. Ifølge ledelsesberetningen tyder meget på, at det tal øges mærkbart i år.

”Forventningerne til 2016 er lidt højere, positivt påvirket af en stor og forbedret ordrebeholdning ved indgangen til året og deraf en større aktivitet. Det forventes, at årets resultat i 2016 ender på et højere niveau end i 2015”, skriver CRH Concrete i sin beretning.

CRH Concrete A/S
Mio. kroner
2014 2015
Nettoomsætning 1109,3 1231,5
Driftsresultat 44,2 82,0
Resultat før skat 45,9 82,9
Årets resultat 36,4 69,1
Balance 605,0 849,3
Egenkapital 217,7 286,7
Antal ansatte 985 1030

Regnskabet er afsluttet 31. december 2015
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156