23948sdkhjf

Byggebranchen undrer sig over solcelle-lukning

Det er forhastet lovgivning helt at lukke den såkaldte 60/40-støtteordning for solceller, mener organisationer
Folketinget valgte tirsdag aften efter et hasteindgreb at lukke den såkaldte 60/40-ordning for støtte til solceller efter et hasteindgreb. Og med lukningen er endnu et kapitel om byggeriets rammebetingelser skrevet.

Det mener interesseforeningen VE-Byg under Dansk Byggeri, der arbejder med vedvarende energiløsninger i byggeriet.

”Det er svært at forstå, at man nu igen vil mishandle vores branche med forhastet lovgivning, men det er det, der er sket", siger Signe Antvorskov Krag, som er formand for VE-Byg,

Hun medgiver, at den meget voldsomme stigning i antallet af støtteansøgninger på det seneste gjorde det klart, at noget måtte gøres. Men man burde have taget en tænkepause og inddraget viden fra marked og interessenter, inden opbremsningen blev hastet igennem.

”Den nu vedtagne lov fjerner med et snuptag en 17 år gammel ordning, som har været et anker for solcellebranchen i en kaotisk periode, siger hun og tilføjer, at lukningen vel at mærke rammer alle anvendelser og anlægstyper", siger Signe Antvorskov Krag.

Forstår ikke reaktion

Også i Tekniq møder lukningen undren, selvom installatørernes organisation har forståelse for et indgreb, der skal standse utilsigtet udnyttelse af 60/40-solcelleordningen.

”Vi kan imidlertid ikke forstå, at reaktionen skal være en lukning af ordningen. 60/40-ordningen har fungeret siden 1999 og lukningen af den vil føje sig til en uskøn række af indgreb mod solceller. Solcelleområdet har de senere år har lidt under skiftende regelsæt og en lang række begrænsninger i udbredelsen. Det har skabt stor usikkerhed omkring investeringer i solceller og har svækket markedet – i en tid, hvor solceller er inde en stærk teknologisk udvikling og samtidig oplever nogle kraftige prisfald, der gør teknologien stadigt mere konkurrencedygtig”, siger underdirektør i Tekniq Simon O. Rasmussen,

Voldsom stigning i ansøgninger

Beslutningen fra et flertal i Folketinget kommer som en reaktion på en voldsom stigning i ansøgningerne til store, kommercielle anlæg som følge af, at primært én person har sendt tusindvis af ansøgninger af sted på vegne af 98 lodsejere.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har således modtaget ansøgninger for 4.500 megawatt. Til sammenligning er der i Danmark i dag installeret solceller med en samlet effekt på cirka 790 megawatt.

Kun Alternativet stemte imod indgrebet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111