”Det store byggekartel” er i alle henseender el-kartellets lillebror
Der er ligheder, men forskellene er de fleste, når man sammenligner det københavnske byggekartel, der er ved at finde sin afslutning ved en række retssager, og el-kartellet i 1990’erne
2
Billeder
”Karteller” fortæller om aftalt spil i både dansk og internationalt erhvervsliv. (Illustration: Gyldendal Business)
”Det store byggekartel” er imidlertid i enhver henseende lillebror til el-kartellet i 1990’erne.
Det fastslår Hubert Buch-Hansen, lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker i kartel- og konkurrenceforhold, i en ny bog, der slet og ret hedder ”Karteller”.
Han sammenligner således det gigantiske kartel, som i midten af 1990’erne styrede priserne i den danske elinstallatørbranche, og det byggekartel, hvor de sidste sager er ved at finde deres afgørelse ved domstolene.
El-kartellet, der gik under navnet Elmer, talte alle de store virksomheder i elinstallatørbranchen samt et stort antal mindre virksomheder. Anslået var omkring 1.000 virksomheder tilknyttet. Der skete en udpræget koordinering af tilbud på lidt større opgaver med hjælp af Elfo, Elinstallatørernes Landsforenings såkaldte meldekontor, og der blev ført såkaldte sortbøger med oplysninger om hvem der vandt de forskellige licitationer og hvem der stod for tur.
Overpriser for milliardbeløb
Ifølge udregninger foretaget af Konkurrencestyrelsen efter afsløringen af Elmer i 1998, havde kartellet medført overpriser på cirka 20 procent på licitationer og cirka 15 procent på det resterende elarbejde. Med en årlig omsætning på 13 mia. kroner i slutningen af 1990’erne medførte Elmer overpriser i milliardklassen. Konkurrencestyrelsen har vurderet, at kartellet i løbet af sin levetid har kostet sine kunder ”et betydelig, tocifret milliardbeløb”.
Elmer blev afsløret, fordi ledelsen i en ny virksomhed i branchen nægtede at indordne sig og stod frem og fortalte erhvervsmagasinet Børsens Nyhedsmagasin om forholdene.
Konkurrencestyrelsen anmeldte efter ransagninger og undersøgelse omkring 360 virksomheder til Bagmandspolitiet, der valgte kun at sigte virksomheder, som angiveligt havde deltaget i mindst koordinerede licitationer. 204 virksomheder modtog bøder i størrelsesordenen 20.000 kroner til tre mio. kroner. Samlet blev der uddelt bøder for omkring 25 mio. kroner.
Flest sager om lånepriser
Og så til sammenligningen med ”det store byggekartel”. Hvor stort var det egentlig, spørger Hubert Buch-Hansen i sin bog og prøver selv at give nogle svar. Der er ligheder i form af blandt sortbogsregnskaber hos en af byggekartellets deltagere.
Forskellene er imidlertid flere.
Hovedparten af virksomhederne, der var impliceret i byggekartelsagerne, har ikke medvirket i såkaldte mestergrise og fordelt opgaven imellem sig. I de fleste tilfælde har virksomheder lånt eller udlånt en tilbudspris.
En anden forskel er deltagerkredsen. Hvor el-kartellet bestod af omkring 1.000 virksomheder og var landsdækkende, havde myndighederne omkring 60 virksomheder i København og omegn i kikkerten og blot godt 30 blev sigtet. En tredje forskel er, at byggekartellerne er meget mere løst organiseret. Der ser således ikke ud til at være en fast inderkreds af store virksomheder, som har styret tingene. Kontorchef Peter Langkjær fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er således i bogen citeret for at sige, at man ikke kan tale om kartellet i ental.
”Der er ikke bevis for, at det er den samme gruppe virksomheder, der har sat sig ned og lavet det hele. Man kan se det som et hav af ringe, der lapper ind over hinanden”, siger han.
Endelig noteres det i bogen, at hvor el-kartellets koordination af priser var systematiseret og omfattede et meget stort antal entrepriser, så dækkede byggekartellet en meget mere beskeden del af de udbudte byggeprojekter.
Hvor el-kartellet koordinerede priser på projekter til et anseeligt milliardbeløb, så vedrører byggekartellet projekter til en samlet værdi af 400-500 mio. kroner, hvis man inkluderer de projekter, hvor der alene var tale om lånepriser.
Forfatteren konkluderer derfor, nøgternt vurderet, at ”det store byggekartel” i enhver henseende er el-kartellets lillebror.
Ikke overraskende forskel
”Formålet med at sammenligne kartellerne er ikke at nedtone endsige forsøge at retfærdiggøre de lovovertrædelser, der har fundet sted i byggebranchen. Hensigten er derimod at sætte byggekartellerne i perspektiv”, skriver Hubert Buch-Hansen.
Han slår samtidig fast, at der ikke er noget overraskende i, at byggekartellet havde et mindre omfang end el-kartellet, fordi lovgivningen er skærpet i 1998 og igen i 2002.
”En mastodont som Elmer kunne kun fungere, fordi dets deltagere netop ikke havde nogen videre grund til at frygte en afsløring af deres samarbejde. Dermed også sagt, at det forekommer helt usandsynligt, at et sådant kæmpekartel skulle kunne fungere efter ”systemskiftet” i 1998”, lyder vurderingen.
Indtil videre er 23 virksomheder idømt eller har accepteret bøder på tilsammen godt 30 mio. kroner i byggekartelsagerne.
Største bøde er på 10 mio. kroner, den mindste på 42.900 kroner.
