Yderområder kommer til at mangle arbejdskraft
Manglen på faglærte kan udsulte de danske yderområder, viser ny analyse fra Dansk Byggeri. Gymnasiet skal derfor være for de få og ikke for de mange, mener organisationen
2
Billeder
Manglen på faglærte skal blandt andet løses ved, at gymnasiet bliver for de få og ikke for de mange, mener Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. (Foto: Ricky John Molloy)
Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der udkommer i dag, hvor organisationen holder Årsdag.
I 2025 vil Danmark mangle omkring 60.000 faglærte, hvis det mønster vi har set på arbejdsmarkedet de sidste 20 år fortsætter.
Alene i bygge- og anlægsbranchen vil der mangle 14.000 faglærte, viser analysen. Omkring 40 procent af lederne i yderområderne har en faglært uddannelse, mens det for de ansatte er 50 procent, der har en faglært uddannelse. Derfor vil manglen på faglærte ramme både på byggepladsen og på ledelsesgangen.
Det betyder, at vi i Danmark skal uddanne godt 2.000 flere om året i de kommende år, hvis hele det fremtidige behov for faglærte skal dækkes via øget uddannelse, forklarer adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
”Spørgsmålet er, om politikerne vil investere i vækst eller oldtidskundskab. Hvis de vil investere i det sidste og satse på, at det er det, som vi skal leve af, så skal de bare fortsætte med at fylde gymnasierne op. Men hvis de vil sikre fremtiden og væksten i både yderområderne og Danmark som helhed, så skal de sørge for, at gymnasiet kun er for dem, der skal læse videre, mens resten skal have en faglært uddannelse, som i øvrigt også giver gode muligheder for at læse videre”, siger han.
Går glip af vækst for milliarder
Dansk Byggeris analyse vider desuden, at det især er de store faggrupper som tømrer og elektriker, der bliver mangel på.
De store årgange af erhvervsuddannede er på vej på pension, og på trods af at bygge- og anlægsbranchen også under krisen uddannede et stort antal lærlinge, så bliver der ikke uddannet tilstrækkeligt med arbejdskraft. Alene manglen på faglærte inden for byggeri og anlæg vil betyde, at Danmark går glip af vækst for 4,1 mia. kroner.
Det betyder dog ikke, at der skal åbnes for sluserne på alle erhvervsuddannelserne, mener Lars Storr-hansen.
”Ved at dimensionere optagelsen på de enkelte uddannelser, undgår vi at uddanne de forkerte faglærte. Det gælder om at skræddersy uddannelsesoptaget, så det passer til udviklingen og det, der bliver brug for fremover”, siger han.
Flere penge for lærlinge
Erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye har i to årtier arbejdet med spørgsmålet om, hvordan man får flere unge ind på erhvervsuddannelserne - det er lettere sagt end gjort, mener han.
”To ting er vigtige. For det første skal vi have løst praktikpladsproblemerne. Skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse så skal de have en garanti for, at man kan gennemføre uddannelsen, som man har i gymnasiet. Derfor foreslår vi, at man hæver virksomhedernes AUB-bidrag med 20-30 procent. Samtidig skal der udbetales flere penge til de virksomheder, der tager lærlinge. Derudover det vigtigt, at en erhvervsuddannelse ikke bliver en lukket, men en åben dør til at videreuddanne sig”, siger han.
Læs også: 3F: Lærlinge er ikke dyre
Det foreslår Dansk Byggeri
- Det skal gøres mere attraktivt for virksomhederne at uddanne elever. Omkostningerne forbundet med at have elever skal være lavere
- Flere unge skal vælge en EUD. Det kræver, at der indføres adgangskrav til gymnasiet på mindst 4 i dansk og matematik
- Samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv skal styrkes, så unge stifter bekendtskab med erhvervsuddannelserne, og hvilke jobmuligheder de giver
- Erhvervsskoler og folkeskoler skal i langt højere grad samarbejde om vejledning om uddannelsesvalg. For eksempel via valgfagsundervisning i 7.-9. klasse i samarbejde med erhvervsskolerne
- Regioner og kommuner bør bakke op om, at 8. klasses elever hvert år besøger DM i Skills, hvor erhvervsuddannelserne præsenteres, og de dygtigste lærlinge dyster om at blive danmarksmester
- Der oprettes erhvervskollegier til unge, så der er attraktive ungdomsmiljøer, hvor praktikpladserne er
- Eleverne skal flytte efter praktikpladser. Alle elever skal leve op til kravet om mobilitet, hvis de fortsat vil være optaget på en erhvervsuddannelse
- Det skal gøres mere attraktivt for virksomhederne at uddanne elever. Omkostningerne forbundet med at have elever skal være lavere
- Flere unge skal vælge en EUD. Det kræver, at der indføres adgangskrav til gymnasiet på mindst 4 i dansk og matematik
- Samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv skal styrkes, så unge stifter bekendtskab med erhvervsuddannelserne, og hvilke jobmuligheder de giver
- Erhvervsskoler og folkeskoler skal i langt højere grad samarbejde om vejledning om uddannelsesvalg. For eksempel via valgfagsundervisning i 7.-9. klasse i samarbejde med erhvervsskolerne
- Regioner og kommuner bør bakke op om, at 8. klasses elever hvert år besøger DM i Skills, hvor erhvervsuddannelserne præsenteres, og de dygtigste lærlinge dyster om at blive danmarksmester
- Der oprettes erhvervskollegier til unge, så der er attraktive ungdomsmiljøer, hvor praktikpladserne er
- Eleverne skal flytte efter praktikpladser. Alle elever skal leve op til kravet om mobilitet, hvis de fortsat vil være optaget på en erhvervsuddannelse
