23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Alument, Intego, KPK Døre og Vinduer, Høje-Taastrup Kommune og Clever
Alument

Claus Ibsen er ansat som salgskonsulent i privatafdelingen hos Alument i Fredericia, der er specialister i glasinddækninger til altaner og terrasser.

Han er uddannet tømrer og har arbejdet som montør i virksomheden siden 2014.

I sin nye stilling skal Claus Ibsen arbejde med rådgivning og salg.

Intego

Allan Bryder Helbo er projektleder inden for telekommunikationsområdet hos teknikentreprenøren Intego i Hedensted.

Han kommer senest fra en stilling som projekleder hos Eltel, hvor han har været udlånt som konsulent for Telefon.

Allan Bryder Helbo har siden 2001 arbejdet med udbygningen af det danske mobilnet.

KPK Døre og Vinduer

Mette Bodilsen, 48 år, er ansat som salgsassistent hos KPK Døre og Vinduer.

Hun kommer senest fra en stilling som pædagogmedhjælper og har tidligere været ansat som toldassistent hos Royal Greenland A/S (tidligere Priess & Co.), hvor hun også er uddannet kontorassistent.

I sin stilling som salgsassistent hos KPK Døre og Vinduer skal Mette Bodilsen blandt andet arbejde med fakturering, ordreindtastning, advisering og generelt kontorarbejde.

Høje-Taastrup Kommune

Helle Bagger er ny start up-konsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Hun har ledelsesbaggrund fra finanssektoren og har arbejdet med IT og procesoptimering i store virksomheder, heriblandt bryggerikoncernen Carlsberg. De seneste 10 år har Helle Bagger fokuseret på grønne iværksættere, cleantech-området samt partnerskaber mellem virksomheder og med forskningsinstitutioner.

Iværksættere i Høje-Taastrup Kommune har siden 2014 kunnet få individuel sparring og deltage i Væksthus Hovedstadsregionens fælles iværksætterarrangementer, efter at væksthuset og kommunen indgik en samarbejdsaftale.

Helle Bagger afløser den hidtidige konsulent Leif Fokking, der er gået på pension.

Clever

Vibeke Agerdal Kristiansen, 38 år, er udnævnet til kommunikationschef hos elbiloperatøren Clever.

Hun har været ansat hos Clever siden 2011 og tidligere arbejdet hos blandt andre DR, Europa-Parlamentet samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125