23948sdkhjf

Aalborg Portland er størst på hvid cement

Hvid cement anvendes stadig mere, fordi den er mere æstetisk at se på, men den kræver mere i produktionen og koster derfor også mere
Aalborg Portland Koncernen solgte i 2015 to mio. tons hvid cement svarende til en stigning på otte procent sammenlignet med 2014. Koncernen har dermed udbygget sin position som verdens største producent af hvid cement.

Hvid cement vinder i stigende grad indpas i byggeriet verden over. Hvid cement bruges fortrinsvis, hvor der ønskes æstetiske eller sikre løsninger: Fra terrazzo eller fugemasse mellem fliserne i badeværelset til autoværnet, hvor den hvide farve sikrer synlighed både nat og dag i al slags vejr.

Verdens største

Aalborg Portland Koncernen er fortsat verdens største producent af hvid cement.

”Vi har et kridtbrud her i Aalborg, hvor vi henter kridt med et særligt lavt jernindhold. Det er blandt andet det, der gør, at det kan holdes så hvidt. Desuden brænder vi cementen ved en noget højere temperatur, det vil sige ved cirka 1.500 grader. Så jo, det er en væsentligt mere avanceret produktionsproces, og det forhøjer også prisen. Desuden er den hvide cement mere sensitiv under produktionen og den videre behandling, da den nemt bliver ”snavset”, forklarer eksportsalgsdirektør Henrik Hougaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Koncernen producerer hvid cement i Danmark, Egypten, Kina, Malaysia og USA og råder på flere kontinenter over den absolut største kapacitet. Koncernen har en kapacitet på cirka 800.000 tons og det dobbelte på grå cement.

”Af det samlede marked er det vel cirka en enkelt procent, der sælges som hvid cement, men vi vil meget gerne sælge mere, fordi vi har kapaciteten til det” fortæller han.

I 2015 har selskabet i Malaysia optimeret produktionen efter en udvidelse af fabrikken i efteråret 2014, der næsten fordoblede kapaciteten. Den øgede kapacitet har styrket selskabets position som den største producent og eksportør af hvid cement i Sydøstasien og Australien.

Koncernens fabrik i Kina er Asiens absolut største inden for produktion af hvid cement, mens fabrikken i Egypten er verdens største producent overhovedet:

Stor gavn

”Vi har stor gavn af at være global markedsleder inden for hvid cement. Vores Aalborg White-brand er en efterspurgt vare – ikke mindst i USA, hvor efterspørgslen er kraftigt stigende, og hvor vi dækker markedet med en kombination af egenproduktion og eksport ud af Europa”, forklarer salgsdirektøren.

Som hovedregel koster den hvide cement cirka dobbelt så meget som den grå.

Et eksempel på hvor den hvide cement anvendes er Kirk Kapitals nye hovedsæde i Vejle Havn, tegnet af kunstneren Olafur Eliasson. der består af murværk, men hvor alt andet er af hvid beton.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125