23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Effektivt IT-værktøj øger din bundlinje

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Effektive IT-værktøjer spreder sig hastigt i byggeriet i disse år. Som altid er udviklingen i byggeriet drevet af konkurrence. Sådan er det også med de IT-værktøjer, som byggeriet har taget til sig. De er primært implementeret af nødvendighed i bestræbelserne på at øge konkurrenceevnen.

Byggeriets organisationer, herunder især Dansk Byggeri, har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til IT-værktøjer og har dermed været med til at øge konkurrence- evnen hos de virksomheder, som har været mest IT-parate.

Nu er det imidlertid ikke sådan, at bare fordi man implementer et IT-værktøj i virksomheden, så får man automatisk bedre bundlinje. Som ethvert andet værktøj skal man lære at bruge IT-værktøjet korrekt. Og det er her, at tingene kan blive komplekse. For intet IT-værktøj er bedre end de data, der hældes i det, og de brugere, der anvender det.

Derfor handler implementering af IT-værktøjer også om overblik og indsigt. Det kræver kompetente medarbejdere og visionære ledere, at få IT-værktøjerne til at spille optimalt. Og det kræver god rådgivning, hvor nøgle- ordene er tillid og tryghed.

Implementering og fuldt udbyttet af IT-værktøjer behøver ikke at være kompliceret. Men virksomheden skal være klar til at invester noget tid og noget forarbejde, for at projektet skal lykkes.

En hurtig download af en app er som regel ikke tilstrækkeligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109