Mange håndværksmestre er for dårlige til at få sendt fakturaer

En femtedel af danskerne har inden for de seneste fem år måttet rykke efter en faktura fra et håndværksfirma

Mange håndværksvirksomheder er rigtigt dårlige til at få opgjort og sendt fakturaen for det udførte arbejde.

Tæt på en femtedel af danskerne har inden for de seneste fem år måttet rykke for deres faktura. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Epinion for Deloitte, har 19 procent – svarende til omkring 900.000 danskere – måttet rykke for fakturaen.

”Der er ingen tvivl om, at mange håndværkere er alt for langsomme til at kradse deres penge ind. Jo mere tid, man bruger på at tælle timer op, opgøre materialer og sammenstykke regninger fra diverse underleverandører, des længere tid giver man jo kunderne kredit. At mange kunder endda selv må ringe og spørge efter regningen, vidner blot om, at det her er et stort problem”, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Han understreger, at det ikke bare er dyrt at have penge til gode hos kunderne, eftersom virksomheden mister resten. Risikoen for tab øges også betragteligt.

”Jo længere kredit, man giver til kunden, des større risiko er der for, at man slet ikke ser pengene. Kunden kan jo stå i en ny situation eller blot have ”mistet lysten” til at betale. Samtidig er der også en tendens til, at lange kredittider giver anledning til større uenighed, særligt ved ekstraarbejder. Som tiden går, kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev leveret”, siger Thomas Frommelt.

Mærker en forbedring

Undersøgelsesresultatet overrasker ikke i Dansk Håndværk, der er organisation for små og mellemstore håndværksvirksomheder.

”Der er mange små firmaer, der er for dårlige til løbende at få opgjort og sendt fakturaen. Det gælder i høj grad også med hensyn til ekstraarbejder. Mange små mestre arbejder sindssygt meget, og bogholderiet er noget, der skal klares om aftenen eller i weekender, og efter meget lange arbejdsdage på byggepladsen eller på værkstedet, så er det nok så vigtige arbejde med at få opgjort arbejdet og lavet regningen noget af det, der skubbes til senere”, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

Han oplever imidlertid, at mange firmaer bliver bedre til at få kradset pengene ind.

”I de 10 år jeg har arbejdet i denne branche synes jeg at have bemærket en forbedring. Der er kommet nye it-værktøjer, som gør det lettere for virksomhederne, og vi som organisation opfordrer på møder og kurser virksomhederne at have fokus på løbende fakturering. Det er en meget væsentlig del af det at drive virksomhed. Mange små firmaer køber derfor hjælp ude fra til bogholderiarbejdet. Det giver god mening at lægge kræfterne der, hvor man er stærkest, og det er for langt de fleste små håndværksmestre jo håndværket”, siger Morten Frihagen.

Kan koste firmaet livet

Ifølge Thomas Frommelt er årsagen til den alt for høje pengebinding simpelthen dårlig økonomistyring. Og har man ikke styr på økonomien, kan det i sidste ende føre til, at virksomheden må lukke.

”Der findes talrige eksempler på virksomhedsejere, der har måttet dreje nøglen om, fordi de ikke har formået at få hentet tilgodehavender hjem fra deres kunder. En af de store synder inden finanskrisens start var netop, at man ikke fik faktureret og kradset pengene ind. Man skal jo stadig betale sin egne kreditorer, uagtet om kunderne har betalt. Her hjælper det ikke at have penge til gode. Her hjælper det kun at have penge i banken”, siger Thomas Frommelt.

Fakta
Epinion har gennemført undersøgelsen med i alt 1004 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
19 procent svarer ja til, at de inden for de seneste fem år har skullet rykke en håndværker for en faktura. 78 procent svarer nej,
tre procent svarer ved ikke.
Andelen af danskere, der har måttet rykke for fakturaen er størst hos tømrer- og snedkervirksomheder med 6 procent, mens andelen for vvs-installatører er fem procent.
Murerne er åbenbart bedst til at skrive fakturaer. Andelen af danskere, der har måttet rykke for murerregningen, er blot en procent.
Kilde: Deloitte.