23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Udbud er andet end en skarp pris

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Vejdirektoratet er en både kompetent, ansvarlig og innovativ bygherre. Det kræver nemlig muskler af en bygherre at udbyde en opgave i konkurrencepræget dialog – og så tilmed noget så kompliceret som et brobyggeri.

Men det er ikke desto mindre, hvad Vejdirektoratet har gjort i forbindelse med etableringen af en ny forbindelse over Roskilde Fjord.

En af de helt store gevinster ved denne udbudsform er, at entreprenørerne på et tidligt tidspunkt kan præsentere bygherren for ideer og metoder, som kan være med til at optimere byggeprocessen.

Erik Stoklund Larsen, anlægschef i Vejdirektoratet og ansvarlig for den ny fjordforbindelse, er klokkeklar, når han fremhæver, at ”det gælder om at få bygget den bedste bro til den bedste pris”. Og her skal man naturligvis også lytte til entreprenørerne.

Selvom prisen i sidste ende kan være afgørende for, hvem Vejdirektoratet vælger, så er udbudsformen konkurrencepræget dialog et rigtig godt værktøj at bruge, når det gælder komplekse opgaver som eksempelvis en fast forbindelse over Roskilde Fjord.

Det handler om at dele og frembringe viden fremfor blot at stikke nogle priser i hoved på hinanden på et ofte ufuldstændigt udbudsgrundlag.

Men der skal som sagt en hel del muskler til hos både bygherre og entreprenører for at få processen til at fungere optimalt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234