23948sdkhjf

Alternativet vil sætte fart på iværksætteri

Fradrag for iværksætterinvesteringer og mikrolegater til unge skal være med til at skabe flere nye virksomheder, mener Folketingets yngste parti
Danmark mangler iværksættere, mener partiet Alternativet, der nu melder sig klar til at investere mere end en halv mia. kroner i at skabe et mere entreprenant Danmark.

Udspillet indeholder i alt 26 forslag, der skal medvirke til at flere går fra at være jobtagere til at være jobskabere. Pengene, der skal findes ved at hæve fradragsgrænsen for benzin og dieselbiler, skal blandt andet bruges på fradrag for iværksætterinvesteringer, mikrolegater til unge iværksættere og to-årig iværksætterydelse.

“Hvis vi virkelig vil styrke iværksætteriet, er der brug for, at vi tænker langt større, end mange politikere hidtil har gjort. Indsatsen skal være målrettet og konkret adressere de udfordringer, iværksætterne har,” siger Alternativets iværksætterordfører Rasmus Nordqvist.

Store udfordringer

Alternativet vil desuden gøre det nemmere at crowdfunde nye iværksætteridéer, ligesom det skal gøres mere attraktivt for private at investere pensionsmidler i iværksætterprojekter.

”For os er erhvervslivet en vigtig medspiller i den bæredygtige omstilling. Så vi ønsker at styrke det innovative erhvervsliv med denne pakke. Og så står verdenssamfundet over for nogle meget store udfordringer med for eksempel klima- og empatikrisen, hvorfor vi især har styrket det grønne og socialt bæredygtige iværksætteri. Det er nemlig dem, der vil finde de løsninger, vi allerede nu og især i fremtiden har brug for”, siger Rasmus Nordqvist.

Det indeholder iværksætterpakken
Alternativet foreslår blandt andet:
Tværfaglige innovationscentre
Iværksætterrugekasser
Mikrolegater til unge iværksættere
2-årig iværksætterydelse
To internationale iværksætterhuse
Fradrag for iværksætterinvesteringer
Lånebaseret crowdfunding
Frigør flere pensionsmidler
150 mio. kr. til grønt iværksætter
Kilde: Alternativet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.012