23948sdkhjf

Udlejere med fremgang og konsolidering i markedet

Når Materielsektionen i dag mødes til generalforsamling er det med fremgang stort set over hele linjen
Der bliver nok at tale om, og det meste af det bliver med smil på læben, når medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeris Materielsektion i dag mødes i Korsør til generalforsamling.

Det går nemlig generelt betragtet ganske godt for materieludlejerne, som oplever øget aktivitet og øget efterspørgsel på udlejningsmateriellet.

Branchen som helhed har været inde i en relativt kraftig konsolideringsfase, som endnu ikke rigtigt er tilendebragt. Sidst var det Pitzner, der opkøbte Bramsnæs Maskinudlejning, og sådan er det faktisk gået i flere år, hvor de mindre firmaer dels har vokset og dels er blevet opkøbt af de større virksomheder. Og det kan fortsætte en tid endnu, da der er en lang række mindre udlejningsvirksomheder, og de store gerne vil kæmpe om at få overtaget på markedet.

Der investeres

Der investeres også pænt i nyt materiel for at leve op til kundernes gunst og for at stå sig stærkere i konkurrencen. I Materielsektionen er man i fuld gang med certificeringen af virksomhederne i DRA, og der er nu 12 certificerede virksomheder. Senest er virksomhederne Del-Pin og Ramirent blevet certificerede. Planerne om en certificeringsordning har været længe undervejs, men det lader til at der nu er ved at komme lidt fart i det.

”Bestyrelsen har besluttet at tiden nu er inde til at vi skruer endnu mere op for markedsføringen af DRA. Vi lægger fra land med et stort event hvor vi skal få DRA ind på lystavlen hos udvalgte beslutningstagere og nøglepersoner. Vi ønsker også fortsat at hjælpe alle, der gerne vil DRA-certificeres og ikke er blevet det endnu. Det vil vi gøre ved at udbyde kurser i systemet.” siger foreningens formand, adm. direktør Dan Protin.

Geografisk spredt

Medlemsvirksomhedernes øgede aktivitet er dog geografisk spredt, idet det primært er de store byer, der har en stor efgterspørgsel på materiel. Undtaget er dog for eksempel sygehusbyggerierne, hvoraf nogle ligger i provinsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11