Dansk vejnet dårligere end i kriseramte Spanien
Danmarks vejnet giver svag produktivitetsvækst og dumper i international rapport - det giver panderynker i vejbranchen
2
Billeder
Det danske vejnet dumper i international rapport, men selvom den tidligere socialdemokratiske regering investerede i nye statslige projekter, tøver den nuværende regering med at sætte skub i byggerier af nye statsveje. (Arkivfoto)
Det er World Economic Forum, der står bag rapporten, som måler landenes konkurrenceevne på parametre som eksempelvis infrastruktur, sundhed og uddannelse. Her er Danmark dumpet fra en samlet 12. plads til en plads som nummer 13, og kigger man på kvaliteten af vejene, så ligger det danske vejnet på en 16. plads, altså under Danmarks eget samlede gennemsnit og fem pladser under kriseramte Spanien.
Derfor råber vejbranchen nu vagt i gevær:
”Det burde give alt andet lige give stof til eftertanke. Beslutninger om investeringer i udbygninger og renoveringer af vejnettet presser sig på i alvorlig grad. At der er efterslæb er efterhånden en gammel nyhed, og med de udmeldinger, der kommer fra regeringen er der grund til ekstra bekymring. Vi har behov for, at der bliver hentet midler i Infrastrukturfonden, som peger frem mod 2030”, siger Jesper Arkil, direktør for Arkil og formand for Danske Anlægsentreprenører.
Minister afviser - igen
Samtidig med at Danmark dumper i rapporten fra World Economic Forum, så konkluderer Produktivitetskommisionen, at produktivitetsvæksten inden for transportrelaterede aktiviteter siden 1995 har været lavere end i en række sammenlignelige lande.
En stigende trængsel på vejnettet kan ifølge Analyserapport 5 om infrastruktur have bidraget til den svage produktivitetsvækst, men at investeringer heri omvendt øger produktivitetsvæksten.
Alligevel afviser transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt (V) at sætte gang i investeringer i det statslige vejnet.
”Det er velkendt, at den tidligere regering satte for mange projekter i gang og dermed efterlod os med en investeringsudfordring, som vi skal have styr på, før vi søsætter nye projekter. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2016, hvor man kan se, at niveauet for de offentlige investeringer frem mod 2020 er væsentligt højere, end der er råd til”, siger Hans Christian Schmidt, til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Efterslæb står sort på hvidt
Venstre har i deres regeringsgrundlag skrevet, at den ønsker at prioritere den Østjyske Motorvej, E45.
Men i sit svar til Licitationen – Byggeriets Dagblad kommer transport- og bygningsministeren ikke med noget bud på, hvornår han forventer, at byggeriet heraf forventes at starte.
Imens rinder sandet i timeglasset så småt ud for de resterende statslige projekter, som den forrige regering satte i gang, og efterlader vejbranchen i et limbo af uvidenhed, om de skal til at skære i bemandingen. Og det skaber hovedrysten og forargelse i Asfaltindustrien.
”Det er rigtigt, at den socialdemokratiske regering investerede meget i vejnettet, men vi ligger jo også under det niveau, som vi burde ligge på. Så selvom den forrige regering satte gang i en del, og vi derfor var ved at vinde noget af det tabte tilbage, så var det slet heller ikke nok. Man kan selvfølgelig indvende, at jeg har en interesse i det her, men det står jo sort på hvidt i de to rapporter, at vejområdet mangler investeringer, så se nu bare at komme i gang”, siger adm. direktør i Asfaltindustrien, Anders Hundahl.
