23948sdkhjf

Mødecenter skyder op på Slotsholmen

Transport- og Bygningsministeriet får nye rammer for møder og konferencer i det centrale København
Bygningsstyrelsen har netop holdt rejsegilde for et nyt 400 kvm stort mødecenter på Frederiksholms Kanal tæt ved Christiansborg i København.

Byggeriet, der er tegnet af Bertelsen og Scheving Arkitekter, er en nyfortolkning af et klassisk saddeltagshus og inspireret af de omkringliggende bygningers varierede tagformer med skråt afskårne flader. Blandt andet kommer der en skråt afskåret gavlfacade ud mod Frederiksholms Kanal, så der er frit udsyn til hovedindgangen til Transport- og Bygningsministeriet, når gæster ankommer til ministeriet.

Det nye mødecenter skal primært bruges af Transport- og Bygningsministeriet og afløser den gamle såkaldte gule barak.

Vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk-Jensen, var vært ved det traditionsrige rejsegilde for alle håndværkerne og kommende brugere. Han talte blandt andet om det helt særlige ved at bygge på ”magtens ø”, hvor store dele af den danske centraladministration har deres domiciler.

”Centraladministrationen har holdt til på Slotsholmen i århundreder, hvor Absalon (biskop og almindeligt anset for at være Københavns grundlægger, red.) menes at have bygget den første borg i 1167. Det er derfor mildest talt ikke hver dag, at vi får mulighed for at bygge så centralt i København. Derfor glæder vi os ekstra meget til at kunne indvie det nye mødecenter til august i år og give nogle af vores vigtigste kunder nogle flotte og velfungerende rammer for deres fremtidige møder og konferencer”, sagde Kristian Lyk-Jensen i forbindelse med med rejsegildet før påske.

Udfordringer undervejs

Byggeriet på Slotsholmen udføres i hovedentreprise af af P. Winther Jespersen A/S, som undervejs er stødt på flere udfordringer. Blandt andet blev projektet midlertidigt stoppet efter fund af murværk fra det, der menes at være magasiner i forbindelse med Chr. IV’s første bryghus fra cirka 1618.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109