23948sdkhjf

Trepartsaftale om integration af flygtninge

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration
En ny trepartsaftale fører nu til styrkelse af den virksomhedsrettede indsats, ligesom der etableres en ny integrationsgrunduddannelse, der hurtigere får flygtninge ud på en arbejdsplads samtidig med, at de skal uddannes.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen roser arbejdsmarkedets parter for at tage ansvaret
på sig, og sammen med regeringen givet integrationsarbejdet et stort skub fremad.

”Et arbejde er nøglen til integration. Derfor er det afgørende, at vi hurtigere får flygtninge i job, så de bliver en ressource - i stedet for en byrde -for vores samfund”, siger statsministeren.

Også Dansk Byggeri roser aftalen og især viljen fra parterne til at nå en til enighed om en aftale:

”Dansk Byggeri har gjort det klart, at Danmark ikke igen kan bære at stå med en mislykket integrationsindsats. De mange flygtninge forsvinder ikke lige så hurtigt, som de kom, og derfor er det vigtigt, at også arbejdsmarkedets parter har været parate til at adressere den udfordring. Det er der nu kommet en aftale ud af, som - forhåbentlig på en enkel og håndterbar måde - kan medvirke til, at så mange som muligt så hurtigt som muligt bliver et aktiv på arbejdsmarkedet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen.

”Dansk Byggeri oplever medlemsvirksomheder, der viser stor interesse for at påtage sig et ansvar i forhold til at finde job til flygtninge. Alle kender til de sproglige og kompetencemæssige problemer. Og pengene skal også passe, og nok så vigtigt er det ifølge mange virksomheder, som Dansk Byggeri har talt med, at der gives nem og ukompliceret adgang til at åbne døren for flygtninge”, understreger Lars Storr-Hansen.

Adm. direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen fremhæver i en kommentar til Trepartsforhandlingernes aftale om en ny IntegrationsGrunduddannelse (IGU), at det er et værdifuldt redskab til, at erhvervslivet kan bidrage mere til hurtig og bedre integration af flygtninge i Danmark.

”Trepartsaftalen om integration af flygtninge giver et bedre grundlag for forløb, der fører til, at flygtninge kommer i beskæftigelse. Den nyskabelse, der er i aftalen, er integrationsgrunduddannelsen, som kan blive et værdifuldt redskab – også i installationsbranchen”, siger Niels Jørgen Hansen.

”Trepartsdrøftelserne har skabt et bedre fundament, nu skal det helt konkrete arbejde i gang.

Vi håber, at den nødvendige lovgivning hurtigt bliver gennemført – og så vil vi gøre, hvad vi kan for at informere om de nye muligheder”, siger Niels Jørgen Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095