Arkitektur til fremtidens månebase
Foster+Partners tager tanken om 3D-printede bygninger til næste niveau og forestiller sig robotter, der selv klarer opførelsen af logi for fremtidens astronauter
Arkitektvirksomheden har givet sit bud på en månebase placeret på drabantens sydpol, hvori mennesker måske kan hygge sig i transit og tanke brændstof før rejsen mod Mars eller længere ud i solsystemet.
Idéen er egentlig simpel og bygger på allerede kendt teknologi, nemlig 3D-printeren.
Materialer til de første huse på jorden er allerede printet og med succes brugt i byggeri.
Og i princippet burde det også kunne lade sig gøre på månen: Et ubemandet fartøj medbringer printeren, der fodres med grus, sand og vand, som vi ved findes deroppe, samt en byggerobot, der i løbet af få uger fabrikerer en ”iglo”, der skal rumme måske fire beboere.
Et medbragt rør vil fungere som indgang og luftsluse. Selv ovenlysvinduer har arkitekterne fra Forster+Partners Specialist Modelling Group tænkt på.
Den nødvendige beskyttelse
Til dagbladet Politiken har Johann-Dietrich Wörner, direktøren for Det Europæiske Rumagentur ESA, kaldt Foster+Partners skitser til en månebase anno cirka 2030 for praktiske champignons med rum under jorden.
”Den kuppelformede struktur skal beskytte mod den kraftige gammastråling fra rummet, store temperaturforskelle mellem dag og nat samt meteoritter, som rammer månen dagligt, fordi den ikke har en beskyttende atmosfære. Udfordringen bliver at finde månens svar på cement”, siger han.
Wörner og ESA har i samarbejdet med arkitekterne allerede lavet forsøg med at 3D-printe månestøv, magnesiumoxid og et særligt bindesalt. Studierne viser ifølge Politiken at man kan 3D-printe med månestøv som udgangspunkt.
Nu gælder det så om at komme derop igen.
ESA-chefen har allerede haft flere samtaler med den nu 86-årige Buzz Aldrin, der i 1969 som nr. to betrådte månen. Aldrin er en stor tilhænger af idéen om på sigt at oprette en månelandsby.