23948sdkhjf

Landinspektør vinder udvikling af ny bydel

Mølbak Landinspektører skal de kommende år være med til udviklingen af den nye bydel Nærheden i Hedehusene ved København
Mølbak Landinspektører A/S skal de kommende år sætte sit præg på den nye bæredygtige bydel Nærheden i Hedehusene ved København.

Selskabet Nærheden P/S, der er et partnerskab mellem Høje Taastrup Kommune og Realdania og står for udviklingen af bydelen, har udpeget landinspektørfirmaet til at forestå opgaven som rådgivende landinspektør på projektet.

Mølbak Landinspektører har tilsvarende erfaringer med byudviklingsprojekter fra blandt andet Carlsberg Byen i København, og hvor landinspektørens opgaver ofte er enkeltstående, så rummer Nærheden-projektet større muligheder for rådgivning og samlede løsninger, påpeger landinspektørfirmaets direktør, Jens Mølbak.

”Vi glæder til at udføre proaktivt, rådgivende landinspektørarbejde, og vi har bemandet projektet med særdeles erfarne og kompetente medarbejdere, som vil styrke og sikre byudviklingsprojektet”, siger Jens Mølbak i en pressemeddelelse.

Som projektchef for Mølbaks rådgivning til NærHeden er udpeget landinspektør Karsten L. Willeberg-Nielsen, der har over 20 års erfaring med landinspektørrådgivning om byudvikling, fysisk planlægning og areal- og rettighedsforhold.

8.000 indbyggere

Den nye bydel skal rumme 3.000 boliger og får plads til 8.000 indbyggere, og allerede i dag tages første spadestik til et af de første byggerier, når opførelsen af en ny springgymnastikhal går i gang.

Her får Mølbak Landinspektører til opgave at udstykke det areal, som springhallen skal ligge på, og sikre, at der bliver etableret adgangsveje, som kan rumme trafikken til og fra området.

I opgaven ligger også en juridisk afklaring af springhallens opførelse, idet landinspektørfirmaet skal vurdere, om byggeriet af hallen foregår i respekt for områdets kommende lokalplan.

Derudover bliver vejene til det nye byområde en stor opgave, idet gamle offentlige og private veje skal nedlægges og nye veje efterfølgende anlægges. Her skal Mølbak afklare, hvem der har rettighederne til vejene og de tilknyttede anlæg.

De første beboere forventes at flytte ind i området i løbet af 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125