23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Integration og job

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
I løbet af 2016 skal omkring 17.000 flygtninge finde vej til de danske virksomheder som led i den integrationsindsats, der er så vigtig for at sikre dem en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked frem for en fremtid på offentlig forsørgelse. For en af de bedste måder til at sikre en succesfuld integration er, at flygtningene kommer ud i de danske virksomheder, hvor de kan lære det danske sprog og samfund at kende.

Derfor er det også bekymrende, at virksomhederne fortsat kæmper med administrativt bøvl i forhold til jobcentrene. For mange virksomheder vil rigtig gerne tage deres del af ansvaret og ansætte flygtningene, der ofte viser sig at være stabil og velkvalificeret arbejdskraft. Men bliver virksomhederne først fanget i et offentlig bureaukrati, bliver det en svær opgave at skaffe de fornødne praktikpladser til flygtninge, for så står virksomhederne af.

Som omtalt i Licitationen - Byggeriets Dagblad i går er betonvirksomheden CRH Concrete en af de bygge- og anlægsvirksomheder, som har løftet sin del af opgaven. Virksomheden har i øjeblikket otte praktikpladser besat, men har plads til yderligere 10 på sine afdelinger rundt om i landet. Men skal de besættes, kræver det kontakt til flere forskellige jobcentre frem for kun et, og det skaber unægtelig en masse administrativt besvær.

Derfor er opgaven for regeringen og kommunerne hurtigst muligt at finde en løsning, så der bliver langt færre instanser at kontakte i arbejdet med at skaffe praktikpladser

For kommuner og regering kan jo ikke komme og sige, at virksomhederne skal løfte deres del af ansvaret, hvis det eneste, de møder, er en administrativ mur.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094