Fodboldklubber sukker efter kunstgræs

Manglende kunstgræs skævvrider konkurrencen blandt fodboldklubber og sender fodboldspillere på skadestuerne

For små og misligholdte træningsbaner gør livet surt for fodboldklubberne rundt omkring i hele landet, og hvad endnu værre er – træningsforholdene er mange steder decideret farlige. Det har den gamle aarhusianske topklub Fuglebakken, som i 1970’erne lå og kæmpede med AGF om at være den største klub i Aarhus, måttet sande.

”Torsdag i sidste uge måtte fire skadede spillere udgå af træningen, og to af dem måtte på skadestuen. De forhold, vi træner under, er ikke andet end sump og sjap på græsbanerne, og grusbanen er stenhård med ituslået tøj og væskende sår til følge, hver gang vi benytter den. Man må selvfølgelig indrette sig efter forholdene, men det her er helt galt. Hvis vi fik en kunstgræsbane, som absolut ikke behøver være noget fancy, så vil vi undgå mange af de problemer”, siger Morten Toft, sportschef i Fuglebakken KFUM.

Mange slidte anlæg i landet

Igennem de seneste år er der sket en stor stigning i antallet af kunstgræsbaner. I DBU har man lige nu registreret 291 kunstgræsbaner, og alene i Jylland er der ifølge DBU fra 2012 til januar 2016 sket tæt på en fordobling fra 52 til 103 kunstgræsbaner. I Aarhus har kommunen siden 2005 ydet et anlægstilskud på 3,14 mio. kroner pr. bane til etablering af i alt seks foreningsejede kunstgræsbaner, og i 2014 blev der afsat yderligere 6,28 mio. kroner som anlægstilskud til etablering af tre andre baner.

Desværre for Fuglebakken er der ingen af de baner, som ligger på klubbens træningsanlæg i det nordlige Aarhus.

Hos sportsmaterielvirksomheden Virklund Sport A/S, som blandt andet anlægger kunstgræsbaner, forstår man godt frustrationen hos den gamle topklub.

”Vi oplever stigende interesse fra både mindre klubber og byer for kunstgræs, men også at det kan være svært at rejse pengene til at anlægge banerne. Hvis man kommer ud i landet, ved man godt, at anlæggene rigtig mange steder er meget slidte, og hvis man vil træne seriøst, så har man god gavn af kunstgræsbaner, som jo også kan bruges året rundt. Mange undersøgelser viser, at gode idrætsbaner styrker det sociale samvær, og at også nye danskere integreres rigtig godt gennem leg og idræt, og det kræver selvfølgelig at forholdene er i orden”, siger Trine Brinch Sørensen, adm. direktør i Virklund Sport.

Mange er ved at give op

Fuglebakken, der tidligere har fostret topspillere som Kristen Nygaard og Lars Bastrup og har spillet internationale kampe mod klubber som West Bromwich og Borussia Mönchengladbach, frister i dag en tilværelse i Jyllandsserien. I dag er omkring 52 procent af klubbens spillere af en anden etnisk herkomst end dansk, og fysisk ligger klubben i et hårdt socialt belastet område.

Fuglebakken har over 600 medlemmer og ifølge Morten Toft alt for lidt banekapacitet.

”Forrige tirsdag havde vi 91 personer løbende rundt på bare én bane. Indimellem benytter vi kunstgræsbanen hos ACFC (en klub i forstaden Brabrand, red,), og der betaler vi 1150 kroner, hver eneste gang vi låner deres bane, og dertil kommer transporten frem og tilbage. Det, jeg oplever her i klubben, er en kerne af hårdtarbejdende mennesker, hvor mange af dem simpelthen er ved at give op, fordi de bruger for meget tid på vedligeholdelse af faciliteterne. Hvis vi fik en kunstgræsbane, vil det øge træningskapaciteten med 35 procent. Kommunen må tage ansvar og træde til”, siger Morten Toft.