Erhvervsuddannelser forsvinder fra yderområder

Mens der i bykommunerne er blevet flere erhvervsuddannelser at vælge imellem, går det den anden vej på landet, viser en undersøgelse fra KL

Unge i sjællandske og vestjyske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem, der hvor de bor.

I 39 kommuner var der færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i 1993, og i syv kommuner er erhvervsskolerne helt nedlagt, viser en analyse fra KL’s Momentum.

Det er især i yderkommunerne, der er blevet færre uddannelsesmuligheder. Her er der samlet en tilbagegang i uddannelsesretninger på 25 procent, mens der i bykommunerne har været en fremgang på 13 procent. Samlet set er antallet af uddannelsesretninger kun steget i 15 kommuner i samme periode.

Ifølge Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, er der ingen tvivl om, at det har stor betydning, at de unge har uddannelsesmuligheder tæt på.

”Vi anbefaler erhvervsskolerne at søge grundforløb, så de kan være flere steder i nærheden af, hvor de unge er. Ligger grundforløbene tæt på, vil flere unge vælge dem. Men uddannelserne skal også have en høj kvalitet. Derfor ser vi gerne, at grundforløb ligger på nogle flere skoler, mens hovedforløbene skal ligge på de skoler, hvor der er elever nok til, at have et højt fagligt niveau”, siger hun.

Vestjylland forbigået

Det er især i de på erhvervsuddannelserne i en række vestjyske og sjællandske kommuner, at mængden af uddannelsesretninger daler. Tallene viser desuden, at de samme områder ikke bliver valgt til i samme omfang som andre kommuner, når der bliver oprettet nye uddannelsesretninger. Således har hverken Vordingborg, Lemvig eller Varde kommuner fået nye uddannelser, mens Odense, Aarhus og Aalborg har fået henholdsvis 12, 13 og 17 nye uddannelsesretninger siden 1993, viser Momentums undersøgelse.

Point til regeringen

For at styrke sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked og samtidig sikre en fortsat bred adgang til uddannelse i hele Danmark, lancerede Venstre-regeringen i november sidste år i forbindelse med dens plan for vækst og udvikling i hele Danmark en række tiltag, der skal sikre bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse i yderområderne. Et af tiltagene er en forsøgspulje på 7,5 mio. kroner, der skal understøtte, at erhvervsskolerne opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning.

Point til regeringen for initiativet, men med så lille et beløb, kommer man ikke langt, mener Heike Hoffmann, chefkonsulent i Håndværksrådet.

”Det er vigtigt for unge, at der er geografisk nærhed med den uddannelse, de begynder på. Derfor giver det med grundforløbene mening, at de bliver smurt tyndere ud over hele landet. Centraliserer man grundforløbene for meget, bliver der for nogle unge meget langt til en uddannelse, og det vil give et skævt søgemønster til uddannelserne”, siger hun.

Regeringens forslag
Sådan vil regeringen skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet:
Iværksætte initiativer med henblik på at nedbryde barrierer for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i campusdannelser.
Understøtte at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Der afsættes 7,5 mio. kroner i en forsøgspulje.
I løbet af 2016 undersøge hvordan større dele af en videregående uddannelse kan gennemføres andre steder end det geografiske udbudssted. For eksempel i form af forlagt undervisning på relevante erhvervscentre eller som e-læringstilbud, men også indeholdt i en decentral uddannelsesinstitutionsstruktur.
Give mulighed for at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. Der afsættes 4,5 mio. kroner årligt i 2016-2017 og 5,5 mio. kroner årligt i 2018-2019, hvilket årligt forventes at understøtte 125 elevers praktik.
Give elever på erhvervsuddannelser i det dansk-tyske grænseland og på Lolland og Falster bedre mulighed for at få dækning til boligudgifter ved praktik i det tyske nærområde. Der afsættes 7 mio. kroner til en forsøgsordning i 2016-2019, som forventes at understøtte praktik for minimum 50-65 elever årligt.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet