23948sdkhjf

Byggeriets fædre halter bagud med barsel

Fædre i byggefagene afholder i gennemsnit under halv så lang barsel som en akademiker, viser ny undersøgelse. LO håber på bedre barselsvilkår til mændene
Fædre i byggefagene er blandt dem, der tager mindst barselsorlov.

I gennemsnit tager en maler eller blik- og rørarbejder under 20 dages barsel, mens en akademiker tager 46 dage.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for LO. Tallene viser desuden, at LO a-kasserne er overrepræsenteret blandt de brancher med færrest barselsdage til fædrene.

Samtidig viser målinger, at LO-fædre gerne vil holde mere barsel, og at et flertal ønsker bedre rettigheder. Det kalder på en lovændring, der kan sikre fædre bedre individuelle rettigheder til orlov, mener LO.

”Den store forskel på akademiker-fædres og LO-fædres brug af barsel står i stærk kontrast til, at LO-fædrene faktisk rigtig gerne vil tage en større del af orloven – også i højre grad end gennemsnittet af fædre. Fædrene bør sikres mere lige rettigheder, så de kan få mere barsel sammen med deres børn og hermed blive mere ligestillet med mødrene”, siger LO-næstformand Nanna Højlund.

En undersøgelse foretaget af Gallup for LO i 2013 viste, at LO-fædre med hjemmeboende børn under 15 år gerne vil holde lang barselsorlov. 43 procent svarede, at de gerne vil holde barsel i tre måneder eller længere, mens 31 procent svarer ”måske” på spørgsmålet. Kun 21 procent svarede ”nej”. Blandt de adspurgte mænd i LO-målgruppen bakker et flertal tilmed op om bedre barselsrettigheder til fædre, og kun 16 procent er uenige.

Ifølge undersøgelsen tager medlemmerne af Byggefagenes a-kasse næstmindst barsel. Den er den a-kasse, hvor blandt andre medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet er forsikret mod ledighed. Forbundsformand Max Meyer synes, at kampen for bedre barselsvilkår til mænd har været lang og sej.

”Vi har fra dag ét kæmpet for at få løn under barsel ind i overenskomsten. Men det kræver, at arbejdsgiverne også kan se, hvor vigtigt det er, og derfor er det ikke lykkes. Vi mener, at det ville være en god sejr for ligestillingen, hvis mænd fik nogle bedre barselsvilkår”, siger han.

Max Meyer peger på, at der de senere år er sket et holdningsskifte, og at mændene nu er klar til mere tid hjemme med børnene.

”Vi har haft succes med at overbevise vores medlemmer om, at barsel er vigtigt. Engang var det tabu i skurvognen at gå på barselsorlov, men i dag har folk forståelse for det. Så der er sket et holdningsskifte – nu mangler vi bare at økonomien følger med”, siger han.

Læs også: " SF: Skift skurvognen ud med barnevognen ".

Kurset
Lærlingekurset er betalt for de virksomheder, der er medlemmer af Dansk Træ. Dansk Træ er en interesseorganisation, der som et hovedformål har at fremme uddannelse og faglig viden inden for træfagene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11