23948sdkhjf

DAGENS LEDER: En af gutterne

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der er for så vidt ikke noget at sige til, at det er interessant at høre og læse om kvinder i typiske mandejob.

Langt de fleste opgaver i samfundet løses i dag af både mænd og kvinder. Derfor er der stadig færre opgaver, der fortsat betegnes som deciderede mandejob – eller kvindejob for den sags skyld.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, hvor der i hvert fald ude i skurvognene er langt mellem kvinderne. Og det er ofte noget så banalt som kravet til rå, fysisk styrke, der er årsagen.

Kvinderne er dog i større udstrækning repræsenteret i blandt andet malerfaget og el-faget. Men der er stadig plads til flere.

Der hvor kvinderne for alvor er repræsenteret i byggeriet – ud over i forskellige kontor- og administrationsfunktioner – er blandt byggeriets rådgivere. Her arbejder mænd og kvinder på lige fod.

Hvorfor er det så stadig så interessant at læse om kvinder i mandejob?

Jo nok mest fordi kvinder – alt andet lige – måske har nogle andre tilgange til problemløsning end mænd, og fordi vi i vores kultur har nogle bundne forestillinger om, hvad mænd kan og hvad kvinder kan og bør.

Bortset fra nogle fysiske begrænsninger i enkelte fag – som nogle kvinder godt kan magte – så er der ingen forskel.

Det handler måske i virkeligheden ikke om mænd og kvinder, men om at være ”anderledes” i en konform verden og vise, at man uanset køn kan være en af ”gutterne”.

Læs også: " DF: Branchens eget ansvar at tiltrække kvinder ".

Læs også: " ”Flere kvinder ville gøre branchen mindre hård” ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141