23948sdkhjf

Landinspektør øger østjysk tilstedeværelse

Geopartner Landinspektører A/S åbner nyt kontor i Randers, der har flere udviklingsprojekter på vej
Flere store kultur- og byudviklingsprojekter er på vej i Randers Kommune, og dem skal et af landets største landinspektørfirmaer, Geopartner Landinspektører A/S, have en større del af.

Det sker med åbningen af et nye kontor i Randers, der skal sikre en bedre lokal tilknytning til kunderne i Randers.

Samtidig sikrer det nye Randers-kontor en øget fleksibilitet i Midtjylland, der kan understøtte virksomhedens omkringliggende kontorer i Viborg, Silkeborg, Aarhus samt Aalborg i Nordjylland.

De rette forudsætninger

Geopartners etablering af et kontor i Randers bygger også på de muligheder, landinspektørvirksomheden ser i byens visioner for byudviklingen.

Landets sjettestørste by har ambitioner om at vokse sig større – blandt andet vil kommunen opnå befolkningstilvækst gennem en række kultur- og byudviklingsprojekter.

Dermed har Randers ifølge Kasper Wind, der er landinspektør på det nye Randers-kontor, de helt rette forudsætninger for at huse et rådgivende landinspektørfirma

”Randers er en interessant by, der udvikler og fornyer sig. Byen har flere ambitiøse udviklingsprojekter, og vi kan som rådgivende landinspektørfirma tilbyde en bred faglig profil, der gør, at vi løser alle traditionelle landinspektøropgaver. Samtidig har vi de specialkompetencer og det stærke faglige bagland, der gør det muligt at fungere i rollen som samarbejdspartner på flere af de større projekter i byen”, siger Kasper Wind i en pressemeddelelse.

24 kontorer

Ud over det nye kontor i Randers har Geopartner, der har hovedsæde i Odense, i år åbnet kontor i Lindø på Fyn.

Samtidig har sammenlægningen af Landinspektørfirmaet Vektor A/S på Sjælland betydet, at Geopartner har fået to nye kontorer i Lyngby nord for København og på Frederiksberg.

Dermed har Geopartner 24 kontorer over hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152