23948sdkhjf

Tidligere Cowi-chef i spidsen for østjysk milliardprojekt

Hospitalsbyggeriet i Skejby har ansat Carsten Kronborg som ny projektdirektør
I sidste uge meddelte Region Midtjylland, at Frank Skriver Mikkelsen forlader jobbet som projektdirektør for byggeriet af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby.

Nu er afløseren fundet, og det bliver 47-årige Carsten Kronborg, der skal føre det østjyske milliardprojekt sikkert i mål, skriver Building Supply.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at skulle stå i spidsen for Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt. Og jeg er ydmyg overfor at være den, der skal følge projektet helt i mål”, siger Carsten Kronborg.

Han blev i 2012 ansat som bygningschef i Region Midtjylland efter 20 års ansættelse i den private byggesektor. CV’et tæller blandt andet stillinger som udviklingschef i Cowi og bygherrerådgiver hos Niras, og Carsten Kronborg har således stor erfaring med bygge- og anlægsprojekter og et indgående kendskab til virksomhederne i branchen.

”Carsten kender projektet indefra, fordi han i sin tid stod for udbuddet af projektkonkurrencen og i en senere periode var byggechef i DNU-projektet. Sammen med hans faglige og personlige kompetencer passer han perfekt til opgaven og til de faser byggeriet nu står i”, siger Ole Thomsen, der er koncerndirektør i Region Midtjylland.

Carsten Kronborg tiltræder som projektdirektør den 1. april 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234