23948sdkhjf

Østergaard Entreprise sælger entreprenørafdeling fra

Den tidligere tredobbelte Gazelle-virksomhed i Esbjerg vil fremover holde fokus på fjernvarme- og smedearbejde
For at skærpe fokus på fjernvarme- og smedearbejde sælger Østergaard Entreprise A/S i Esbjerg nu entreprenørafdelingen fra, og virksomheden er blevet styrket med fagspecialister og en ny partner.

Virksomheden er en af landets største inden for montage af fjernvarmerør og arbejder for tiden med en af Danmarks største fjernvarmeordrer på en kontrakt i Odense.

”Det går rigtigt godt, og vores omsætning er fordoblet i 2015 med et godt, positivt resultat. Vi er på vækstsporet igen efter en lidt svær tid, hvor vi havde bredt os for meget på nogle områder, hvor vi ikke er på hjemmebane – for eksempel inden for jordarbejde”, forklarer virksomhedens direktør, Jimmy Østergaard.

Freiberg Gruppen har opkøbt

Det er Freiberg Gruppen A/S med hovedsæde i Tønder, som overtager både de 10 ansatte og al materiel i entreprenørafdelingen.

”Det er ikke uden vemod – også i forhold til kunderne – at vi sælger entreprenørafdelingen. Men vi vil gerne fokusere og styrke os på de andre områder, og entreprenørkunderne er i gode hænder”, siger Jimmy Østergaard.

Freiberg Gruppen overtager ikke bare materiel og mandskab men også adressen hos Østergaard Entreprise i Tarp, hvor de lejer sig ind på kontorer og lagerplads.

”Vi har fået en rigtig god løsning for alle parter, hvor kunderne fremover vil møde de samme dygtige fagfolk, som de kender, og vi glæder os til at udvide vores aktiviteter i Esbjerg-området”, siger Hans Christian Freiberg fra Freiberg Gruppen, der over for Licitationen - Byggeriets Dagblad fortæller, at det var Østergaard Entreprise, der tog kontakten for at høre, om Freiberg Gruppen var interesseret.

Vil være landsdækkende

Østergaard Entreprise vil se mod hele Danmark, når det gælder fjernvarmeområdet.

”Vi vil etablere nyt afdelingskontor på Sjælland, hvor vi allerede har udført fem entrepriser i Københavnsområdet og p.t. har afgivet flere interessante tilbud”, siger afdelingsdirektør Knud Erik Madsen, der er indtrådt som partner i virksomheden.

Foruden Knud Erik Madsen har Østergaard Entreprise ansat vvs-installatør Søren Zeberg som projektleder, så virksomheden også kan tilbyde for eksempel installationer indvendigt på fjernvarmecentraler.

”Her ligger også et godt potentiale med indvendigt arbejde på fjernvarmecentraler og lignende, som ikke er afhængigt af vejr og vinter”, oplyser Jimmy Østergaard.

Østergaard Entreprise A/S
Mio. kroner
2013/14 2014/15
Bruttofortjeneste 10,2 5,2
Resultat af ordinære aktiviteter før skat -0,2 -3,7
Årets resultat -0,2 -2,9
Egenkapital 3,4 0,5

Regnskabet er afsluttet 12. juni 2015
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094