Investor indgår aftale om boliger
Pensam lader Deas stå for udlejning og drift af 94 lejligheder i København
Pensam opfører de 94 boliger i Provianthuset på Sandkaj i Aarhusgadekvarteret i København, og Deas er i forvejen bygherrerådgiver på projektet.
”Det er vigtigt for PenSam at medvirke til udviklingen af København. Vi ønsker at bidrage til en levende by, arbejdspladser og attraktive boliger, der giver værdi for alle. Det giver vores kunder de bedste pensioner”, siger Benny Buchardt Andersen, der er investeringsdirektør i PenSam, i en pressemeddelelse.
De 94 boliger får mellem to og fem værelser og bliver fra 70 til 170 kvm. Enkelte lejligheder bliver i to plan.
”Vi er meget stolte over at skulle varetage Provianthuset. Det er et fantastisk projekt, hvor vi trækker mange af vores fagområder ind i løsningen af opgaven. Projektet er vores sjette nyopførte udlejningsprojekt i København inden for det seneste år”, udtaler Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør i Deas.
Til efteråret 2016 står Provianthusets første 47 lejeboligser klar til indflytning, mens de næste 47 er klar i november 2016.
brahe