Banebrydende projekter til prisfest i Cannes
Ejendomsbranchens Oscar-uddeling er Mipim Award blevet kaldt. I år gælder det hele tre danske arkitekturprojekter i finalen
Fra White Arkitekter, der i samarbejde med Deve Architecture står for projektet, lyder det om sygehuset:
”Hensigten er at skabe arkitektur, der understøtter patientens personlige tryghed og motivering for kontakt med omverdenen i løbet af sit behandlingsforløb”.
Det nye psykiatriske sygehus er bygget op med syv afsnit, der ligger som en fliget vifte omkring en hovedakse. Fra ankomstområde og kobling til somatisk sygehus forbinder hovedaksen de tre trafikcentre og indgange til de enkelte afsnit.
Kig til uderum og haver
”I aksen bevæger man sig imellem reception, ambulatorium, café, modtagelse, aktivitetsrum, behandlerkontorer, autitorium og undervisning med kig til uderum og haver. Hovedaksen afsluttes i en sportshal og tagterrasse med udsigt over landskabet”, skriver white på sin hjemmeside.
Aart Architects har slået stregerne til udvidelsen af kursuscentret Musholm i Korsør, som virksomheden har tegnet for Muskelsvindfonden.
”Vi vil forsøge at vise, at design og arkitektur kan åbne for nye perspektiver og forene sociale ambitioner med et stærkt forretningskoncept”, sagde Anders Tyrrestrup,
der er partner i Aart architects, forleden til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ved årets prisuddeling i Sydfrankrig – af nogle kaldet ”ejendomsbranchens Oscar” – er Musholm finalist i kategorien ”Best hotel and turism resort”, og det giver ifølge Anders Tyrrestrup en følelse af Davids kamp mod Goliat.
Op mod store projekter
”Skalamæssigt er det store projekter, vi er oppe imod, for eksempel det enorme, femstjernede JW Marriott Venice Resort & Spa, der ligger på en fredet ø i Venedig. Men Musholm har en rigtig god historie, som det er svært at komme udenom. Trods sin beskedne størrelse er det en stærk kandidat”, mener Anders Tyrrestrup.
Udvidelsen af Musholm rummer blandt andet 24 nye ferieboliger og en ny multihal, der giver besøgende uanset handicap mulighed for at få attraktive og fysisk udfordrende.