Staten sparer 2,5 millioner kroner på varmeregningen
Bygningsstyrelsen scorer hattrick og sparer på statens varmeudgifter for tredje år i træk
Ved ganske lavpraktiske tiltag, som at holde korrekt temperatur i varmtvandsbeholder og efteruddanne ejendomsteknikere, sparer staten millioner på varmeregningen. (Foto: Bygningsstyrelsen)
Det er meldingen, efter at Bygningsstyrelsen har indført intelligent energistyring i de statslige kontorejendomme. Besparelsen svarer til en nedgang i det såkaldt klimakorrigerede varmeforbrug på 13, 5 procent over de seneste tre år.
Den moderne energistyring – ved hjælp af it og ny overvågningsteknologi – har blandt andet resulteret i, at staten for tredje år i træk har sparet på varmeregningen i sine kontorbygninger i hovedstadsområdet.
I alt har hattricket betydet en energibesparelse på 4.500 MWh i 35 statslige kontorbygninger med et opvarmet areal på i alt 328.000 kvm.
Bygningerne huser flere ministerier og statslige styrelser, og besparelsen svarer til opvarmningen af 250 gennemsnits parcelhuse.
Enkle tiltag
Hattricket er opnået ved relativt enkle tiltag som for eksempel weekendsænkning, sommerlukning, korrekt temperatur i varmtvandsbeholdere samt ved at slukke for pumpen til brugsvand udenfor normal åbningstid.
Gode data har også spillet en stor rolle. Bygningsstyrelsen har blandt andet sammen med brugerne lettere kunne fastsætte ambitiøse reduktionsmål og sætte skub i de effektfulde energibesparelser.
”Vel at mærke besparelser der ikke må gå ud over kom-forten i dagligdagen”, lyder det i en pressemeddelelse fra Bygningsstyrelsen.
For eksempel er det motiverende for alle hurtigt at kunne se konkrete resultater af en indsats.
Timeaflæste data har også betydet, at Bygningsstyrelsen allerede den første uge i 2016 kunne opgøre varmeforbruget for 2015.
Teknikere får efteruddannelse
En anden væsentlig forudsætning for en lavere varmeregning er, at ejendomsteknikerne, som står for driften af varmeanlæggene, får en god efteruddannelse og opdaterer deres tekniske viden.
Det har stor betydning for styringen af varmeanlæggene i praksis, og for hvordan energibesparelserne konkret føres ud i livet. Det har også betydning, at udviklingen i energiforbruget formidles til brugerne på en enkel og overskuelig måde.
