Kan arkitektur give dig stress?

Kan rum og bygninger give mere ubehag og stress? Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt dykke ned i. Forskere på Aalborg Universitet skal forudsige brugernes reaktioner, inden bygningen bliver opført

Et nyt internationalt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan arkitektur kan påvirke kroppens stresshormoner.

I fremtiden håber forskere fra Aalborg Universitet, at computermodeller kan forudsige brugernes reaktioner, inden bygningerne bliver opført.

Baggrunden er de øgede tilfælde af stress, som er en trussel mod mange menneskers livskvalitet. Det nye projekt om arkitektur og livskvalitet skal undersøge, hvordan arkitektur via kroppens stressmekanismer kan påvirke helt grundlæggende fysiske og psykiske funktioner hos mennesker.

”Vi vil se på, hvordan hukommelse, læring, smerte og beslutningstagning bliver påvirket, og på om arkitektur har indflydelse på opbygning af kronisk stress”, siger adjunkt og ph.d. Lars Brorson Fich fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, som netop har modtaget fire mio. kroner fra Det Obelske Familiefond og Realdania til at lede forskningsprojektet.

Også de svenske universiteter i Lund og Kristianstad samt Universitetet i Trier i Tyskland deltager.

Truende rum

Den arkitektuddannede Lars Brorson Fich har tidligere ledet et beslægtet projekt støttet af de samme to fonde, hvor det blev påvist, at et rums arkitektur kan påvirke stresshormonet kortisol.

”Vores håb er, at vi på sigt kan udvikle metoder, så computermodeller af kommende bygninger kan give viden om stresspåvirkningen, inden bygningen opføres”, siger Lars Fich.

Mål omgivelserne

Stress er grundlæggende en reaktion på, at vi oplever en situation som truende. Det har vist sig, at det rum, vi befinder os i, har indflydelse på, om vi bedømmer en situation som stressfyldt.

”I en stressreaktion omstilles en række fysiske og mentale funktioner, og her spiller hormonet kortisol en central rolle. Ved at måle på de arkitektoniske omgivelsers indflydelse på hormonet, håber vi på at få en dybere indsigt i, hvordan arkitektur kan påvirke nogle af de funktioner, der er væsentlige for vores produktivitet og velbefindende”, siger Lars Brorson Fich.

Realdanias programchef Per Schulze siger:

”Det er vores erfaring fra tidligere projekter, at man med det rette design kan skabe højere livskvalitet for mennesker gennem det byggede miljø”.

Giver god mening

I Det Obelske Familiefond tror man også på arkitekturens betydning for det mentale helbred.

”Fra tidligere forskning ved vi, at arkitekturen har indflydelse på udvikling af stress. Derfor giver det rigtig god mening at forske videre i, hvad arkitekturen betyder for eksempelvis hukommelse og indlæring”, siger Søren Bojer Nielsen, direktør for Det Obelske Familiefond.

Et problem i vækst
35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress, og ubehandlet stress menes at udløse over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
Arkitekt og forsker Lars Brorson Fich, Aalborg Universitet, håber, at den nye forskning kan være med til at gøre noget ved det voksende problem, som koster samfundet dyrt og forringer de berørtes livskvalitet:
”I gennemsnit opholder vi os indendørs i 80-90 procent af tiden. Så viden om hvordan bygningernes arkitektur påvirker stressmekanismer, og hvad det betyder for vores produktivitet og velbefindende, kan få stor betydning for, hvordan vi skal designe fremtidens bygninger”, mener han.