23948sdkhjf

Ny app viser vejen til gravearbejder

App’en Trafik AppPro hjælper kloakmestre ved gravearbejder på vejstrækninger
Det kan være en betydelig udfordring for kloakmestre og entreprenører at holde styr på kravene til afspærring, skiltning og tilsyn, når de laver gravearbejder ved vejstrækninger.

På Kloakmessen 2016 i Fredericia kan kloakbranchen stifte bekendtskab med en helt ny app - ”Traffic App Pro” - som Greve-virksomheden Traffic Team A/S har udviklet på igennem to år.

Med abonnement på Traffic App Pro kan man hurtigt slå op på sin telefon eller tablet, hvad reglerne er for afmærkning, trafikafvikling, sikkerhed med videre i forbindelse med et givent vejarbejde.

”Hvis der eksempelvis skal bruges trafikværn, så fortæller app’en, hvilke typer værn der skal bruges, og så er der også links til de virksomheder, der kan levere udstyret”, fortæller Ole Kristiansen fra Traffic Team A/S, i en pressemeddelelse.

Pligt til tilsyn

Aktører har pligt til at føre tilsyn med et vejarbejde, hvis det foregår over længere tid. Hvis lys eller afmærkning ikke er i orden, så skader det trafiksikkerheden, og entreprenøren kan blive erstatningspligtig, hvis der sker uheld.

”Tilsyn er en akilleshæl hos mange. Men med app’en kan man nemt lave en ”tjekliste”, som den kontrollerende medarbejder skal følge på sin tablet. Derved har man også dokumentationen i orden - med tidspunkter og GPS-tracking - og man kan hurtigt dele rapporten med den relevante myndighed, eksempelvis kommunen eller Vejdirektoratet”, påpeger Ole Kristiansen.

Med Traffic App kan man styre en såkaldt dynamisk tavle, så man efter fyraften eller hjemme fra virksomheden kan fjernbetjene skiltningen fra eksempelvis 50 til 70 kilometer i timen.

”Vi opsætter to til fire trykfølsomme ”simulator-skærme”, hvor fagfolkene kan teste systemet, og et par skærme vil vise opsætningen på hjemmesiden. Desuden er vi på scenen begge messedage for at fortælle om Traffic App. Vi forventer at få en masse gode kontakter i branchen, og målet er naturligvis at styrke trafiksikkerheden og lette arbejdet for kloakmestre og entreprenører”, slutter Ole Kristiansen.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109