23948sdkhjf

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Humlebæk, Hvide Sande og Herning
REGION HOVEDSTADEN

HUMLEBÆK

Opførelse af 10 seniorboliger i Humlebæk

Fredensborg Byråd principgodkendte i oktober sidste år, at Humlebæk Boligselskab opfører otte-12 seniorboliger i tilknytning til Stejlepladsen II. Byrådet tilkendegav endvidere, at kommunen er sindet at medvirke til finansieringen.

Domea har nu fremsendt formel ansøgning om godkendelse af skema A, hvor projektet blevet mere konkret, og der opereres nu med 10 almene seniorboliger på i alt 790 kvm og et fælleshus på 200 etagemeter. Da de tal, der forelå i forbindelse med Byrådets principielle stillingtagen til projektet, var baseret på otte boliger, og det projekt, der nu foreligger, er baseret på 10 boliger, vil der også være tale om et dyrere projekt.

Økonomiudvalget i Fredensborg Kommune godkendte projekt og økonomi forleden og anbefaler byrådet at gøre det samme.

REGION MIDTJYLLAND

HVIDE SANDE

Idehøring om Surf Village i Hvide Sande

Ringkøbing-Skjern Kommune skal til at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg for et område til rekreativt formål ved Gytjevej, Hvide Sande. I forbindelse med planlægningen gennemføres der nu en idéhøring, hvor der indkaldes ideer og forslag til planlægningen.

Kommunen har modtaget en ansøgning om at udarbejde et plangrundlag for Surf Village i Hvide Sande, som Bay Arch har lavet skitseprojekt for. Surf Village er en række mindre hytter, der med deres placering og indretning er målrettet surfere, vandsportsudøvere og andre, der typisk anvender naturen aktivt. Der er ansøgt om at placere cirka 25-30 hytter på hver cirka 40 kvm langs fjorden og om at oprette en række rigstalde, hvor surferne kan gøre deres grej klar. Udover hytterne vil planlægningen også omfatte eksisterende surf- og vandsportsaktiviteter ved fjorden.

Idéhøringen afsluttes 19. februar.

HERNING

Boligbebyggelsen Ørstedsgaarden i Herning skal renoveres

Boligorganisationen Fællesbo ønsker at renovere afdeling 9, Ørstedsgaarden i Herning. Afdelingen består af 78 almene familieboliger centralt beliggende i Herning by.

Der er tale om en gennemgribende renovering, og der er udarbejdet helhedsplan for renoveringen i dialog med Landsbyggefonden. Helhedsplanen omfatter blandt andet nye VVS- og elinstallationer, balanceret ventilation, ny skalmur og efterisolering af gavle og omfugning af øvrige facader, nye døre og vinduer samt efterisolering af tagrum. Herudover skal der etableres tilgængelighed i 24 boliger, det vil sige adgang for kørestolsbrugere og andre pladskrævende beboere, etableres fire elevatorer, nye sænkede lofter, åbne stålaltaner, nye køkkener og badeværelser og endelig skal udearealerne have en ansigtsløsning.

Herning Byråd skal på sit møde i morgen beslutte, om helhedsplanen for Ørstedsgaarden til en samlet anlægssum på 69,433 mio. kroner, og kommunens bidrag til dens gennemførelse skal godkendes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281