23948sdkhjf

Kulturhus, metro og mere park for pengene

Den danske tegnestue Schmidt Hammer Lassen har gentænkt og vil udvide et elsket rekreativt område i hjertet af Shanghai
Den danske tegnestue Schmidt Hammer Lassen architects har vundet en international konkurrence om at designe et nyt kulturhus til den kinesiske storby Shanghai. Projektet på i alt 120.000 kvm er kendt som West Shanghai Workers Cultural Palace og har været et populært rejsemål siden 1950’erne.

En ny park

Arkitekternes nye forslag vil, som Licitationen kort fortalte i går, byde på flere kulturelle faciliteter, herunder et teater, biograf, kunst- og udstillingssteder samt kontor- og butiksarealer, sportsfaciliteter og et større transportknudepunkt, alt sammen indenfor en ny otte hektar stor offentlig park.

En fremherskende plads

Det oprindelige West Shanghai Workers Cultural Palace blev bygget i 1959 og optager en fremherskende plads i centrum af Shanghai. Kulturhuset betjener fagforeningsmedlemmer og lokalsamfundet og har været et populært aktivitetscenter gennem fem årtier, men kan nu ikke længere følge med den voksende bybefolkning.

Schmidt Hammer Lassens program bevarer og udvider en eksisterende park på området. Designet udvider og forvandler parken til et indbydende seks hektar stort offentligt rum omkring en central sø.

Handler om mennesker

De højere niveauer i fire tårne vil give plads til kulturliv og skal huse de kommercielle kontorer. Bygningen er også forbundet i kælderniveauet med transportforbindelser til to nye metrostationer, butiksareal og indendørs idræt, herunder en sportshal og en skøjtebane.

”Dette projekt handler om mennesker” siger Chris Hardie, partner i Schmidt Hammer Lassen architects.

”I begyndelsen brugte vi en masse tid på at observere, hvordan offentligheden anvendte parkrummene omkring søen. Det var tydeligt, at det var et elsket rekreativt sted i hjertet af byen. Samtidig indså vi, at der ikke var andre større parkanlæg i nærheden - det nærmeste er fem km væk. Derfor fokuserede vi på at maksimere den åbne offentlige park fra cirka en hektar til omtrent seks, på et samlet område på otte hektar – og samtidig skabe en ny kulturel destination på mere end 80.000 kvm”, siger han.

Flere store projekter på vej

I Shanghai arbejder arkitektvirksomheden desuden på flere andre projekter, blandt andet et 25.000 kvm Performance Arts Centre og et nyt hovedkvarter til Shanghai Development Bank.

Sidste år kunne de Kina-aktive arkitekter fejre første spadestik til det 30.000 kvm nye bibliotek i Ningbo.

I år vil arkitektvirksomhedens design af det 123.000 kvm nye hovedkontor til Ningbo Daily Newspaper Group og et 100.000 kvm kulturhus, Ningbo Home of Staff, også stå færdige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111