23948sdkhjf

Små håndværksmestre indgår i risikable entreprisesamarbejder

Mulighederne for betalingsgarantier er tilsyneladende ikke blevet bedre
Selv om krisen er klinget af og såvel beskæftigelse som omsætning i bygge- og anlægsbranchen er vokset ikke mindst det seneste år, så er de små og mellemstore håndværksvirksomheders muligheder for at få betalingsgarantier i forbindelse med entrepriseaftaler tilsyneladende ikke blevet bedre.

Det får håndværksvirksomheder til at indgå i risikable samarbejdsaftaler.

Det vurderer kreditforeningsvirksomheden Atradius. Dansk Håndværk, der er brancheorganisation for netop små og mellemstore håndværksvirksomheder, genkender billedet.

”Populært sagt har finanskrisen luget ud i branchen, så kun de stærkeste og sundeste virksomheder har overlevet og nu har fordelagtige vilkår i et marked med færre aktører. Men blandt de mindre håndværksvirksomheder har vi ikke set samme udlugning – ganske enkelt fordi der hele tiden kommer nye til – så konkurrencen bliver stadig større for dem,” siger Jørgen Lund Lavesen, som er adm. direktør i Norden for Atradius.

Det betyder ifølge Atradius, at der i langt mindre grad gives betalingsgarantier til små og mellemstore håndværksvirksomheder end tidligere, hvor samarbejdspartnere gennem den såkaldte AB92-aftale indgik garantiaftaler for entreprisearbejde.

Er mere sårbare

Udviklingen bør få alarmklokkerne til at ringe hos håndværksmestrene, som skal være i stand til at håndtere de nye risici i markedet, som gør dem mere sårbare over for udeblivende betalinger eller konkurser:

”Når en håndværksvirksomhed hyres til at levere til et byggeprojekt, sker det oftest, at priserne og vilkårene er pressede, fordi udbuddet for tiden er så stort. Og får leverandøren ikke nogen betalingsgaranti fra entreprenøren, risikerer han, at der ikke betales til tiden, eller at betalingen helt udebliver enten på grund af konkurs eller manglende likviditet, som ofte forårsages af dårlig projektstyring. Den type risiko er svær at forudse for enhver virksomhed”, siger Jørgen Lund Lavesen.

Tager store risici

I Dansk Håndværk er direktør Morten Frihagen enig i, at der findes en del virksomheder, som tager store risici.

”Tingene ændrede sig markant med finanskrisen, hvor det blev meget sværere at få de fornødne garantier. Vi har set eksempler på, at virksomheder er indgået i alternative løsninger, som måske burde have været overvejet en ekstra gang. Men priserne er pressede og konkurrencen er hård, og det kan få nogen til at fravige visse elementer i AB92. Men sulten efter opgaver kan også blive for stor. Det handler i meget høj grad om at udvise omhu og vurdere sine risici”, siger Morten Frihagen,

Gode til at omstille sig

Selv om de små og mellemstore virksomheder er udfordret, så har mange af dem ifølge Atradius været dygtige til under krisen at omstille sig.

”De danske virksomheder har i langt højere grad end i andre lande fundet nye nicher og markeder, når gamle er faldet væk. Udviklingen betyder også stadigt flere muligheder for at skabe vækst på nye markeder og opbygge relationer til endnu ukendte kunder - så længe man sørger for at gå sine samarbejdspartnere ordentligt efter i sømmene og sikrer sig mod udeblivende betalinger og tab”, siger Jørgen Lund Lavesen.

Atradius har i øvrigt for nyligt skræddersyet sin kreditforsikring til byggebranchen. Det er ifølge Jørgen Lund Lavesen sket i samarbejde med entreprenører og håndværksvirksomheder.

”Produktet er tilpasset behov og efterspørgsel”, siger han og noterer, at priserne for kreditforsikring i dag er betydeligt lavere end for få år siden.

Bygge- og anlægsvirksomheder udgør i dag 12-15 procent af Atradius’ kundeportefølje.

Læs også: " Tømrermester: Bankerne har ikke opdaget at krise er slut ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094