23948sdkhjf

Tømrermester: Bankerne har ikke opdaget at krise er slut

Tømrerfirma går i dag helt uden om opgaver, hvor hovedentreprenør stiller krav om arbejdsgaranti
Man skal nærmest pantsætte konen, boligen og hele virksomheden, hvis man skal have en arbejdsgaranti i forbindelse med et entrepriseforhold. Sådan har det været siden krisen tog fart, og det har ikke ændret sig.

Tømrermester Ole Eng-hoff fra tømrervirksomheden Enghoff + Fagerberg i Rødovre kan - når det handler om mulighederne for at få arbejdsgaranti ved indgåelse af underentrepriseforhold - ikke mærke, at krisen skulle være slut.

”Jeg oplever, at det er bankernes generelle frygt for tab, der slår igennem. Bankrådgiveren er positivt indstillet, men må ikke tage stilling. Det foregår på hovedkontoret, hvor man ikke kigger på den enkelte byggesag og de specifikke risici, og så er det nemt at give afslag”, siger han.

”Vi gør alt for at undgå at gå ind i opgaver, hvor der stilles krav om garantier. Man risikerer at blive utroværdig hos sine samarbejdspartnere, hvis man efter at have sagt ja til en entreprise må vende tilbage og sige: ”desværre - banken ville ikke garantere for os”. Det kan også efterlade hovedentreprenøren med en fornemmelse af, at man er en økonomisk skrøbelig virksomhed, som man så heller ikke tør samarbejde med i andre sammenhænge. Nu har vi lavet overskud alle år, og vi hører til i hovedstadsområdet, så jeg tror egentlig ikke, der er potentielle samarbejdspartnere, der er usikre på os, selv om vi ikke kan få en arbejdsgaranti i banken. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne være direkte ødelæggende for en lille håndværksvirksomhed i et mindre lokalområde i provinsen, hvis banken siger nej til at stille garanti. Det vil man bestemt ikke skilte med, og konsekvensen vil sandsynligvis være, at man opgiver at gå ind i entrepriseforhold, hvor der stilles krav om arbejdsgaranti alene på grund af frygten for afslag. Det er ikke befordrende for konkurrencen”, siger Ole Enghoff.

Fordel at skylde meget

Tømrermesteren har en fornemmelse af, at virksomheder, som ikke har gæld eller skylder lidt, har sværest ved at få arbejdsgarantier.

”Man siger jo, at skylder du en mio., så er du uinteressant for banken, men skylder du 10 mio. kroner, så er banken interesseret i at holde hånden under dig for ikke selv at lide større tab. Jeg tror desværre, der er noget om det”, siger han.

Branchen bør stå sammen

Ole Enghoff mener, at man i byggebranchen skal stå sammen om at få løst problemet.

Han har således foreslået Dansk Håndværk, hvor virksomheden er medlem, at man undersøger muligheden for

”Jeg ved godt, at det ikke er noget, man sådan lige gør, men når banken ikke vil lege med, kunne man forestille sig, at en række organisationer med tilknytning til byggeriet går sammen om at skabe noget i lighed med Dansk Kaution. Det skal naturligvis drives professionelt, skal godkendes og skal risikodækkes, men det kunne være et non-profit foretagende, fordi der ikke er ejere, der skal have udbytte”, lyder hans forslag.

Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk, kalder det relevant at tænke i alternative baner, når bankerne ikke vil være med.

”Vi skal på den ene side være bevidste om, hvad vi er sat i verden for, men vi skal på den anden også være åbne overfor kreative tanker. For eksempel kunne man forestille sig at der kan anvendes crowdfunding i forbindelse med garantistillelse”, siger Morten Frihagen.

Tømrervirksomheden Enghoff + Fagerberg har i sin nuværende form fem år på bagen, men de to tømrermestre Ole Enghoff og Thomas Fagerberg har begge mere end 30 år som selvstændige. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket syv tømrere.

Læs også: " Små håndværksmestre indgår i risikable entreprisesamarbejder ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11