Aarhus Vand vil indtage USA
Med internationalt udsyn og overraskende stor interesse fra USA har Aarhus Vand A/S kørt sig i stilling som en af frontkæmperne på vand- og klimaområdet
Vandselskabet har lavet en samarbejdsaftale med det amerikanske vandselskab Metropolitian Water i Chicago, og deler nu viden om vandteknologi - især inden for klimatilpasning og energineutralitet.
Aftalen er et konkret resultat af Aarhus Vands samarbejde med Eksportrådets kontor i Chicago og Water Technology Alliancen (WTA), som omfatter virksomhederne DHI, Nissen Energi, Landia, Danfoss og AVK.
Forretningsmuligheder
Aftalen indebærer, at Aarhus Vand har udlånt en medarbejder til Eksportrådet i Chicago, som undersøger udviklings og forretningsmuligheder i USA inden for innovation på området.
I rollen som vandambassadør er Aarhus Vand med til at bane vejen for, at østjyske teknologivirksomheder kan komme ind på markedet, især efter præsident Barack Obamas lancering af den ambitiøse klimaplan for reduktion af CO2-udledning.
20.000 nye jobs
Hans Elbek Pedersen, bestyrelsesformand i Aarhus Vand og director of customer Innovation i AarhusKarlshamn, understreger det vigtige i at fremmeudvikling og eksport af østjysk vandteknologi.
”Man taler om, at ”vand kan blive det nye vind” for Danmark, og at der kan skabes op mod 20.000 nye danske arbejdspladser inden for vandteknologi.
Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand, tror også på den forudsigelse:
”Vi kan se, at vi gør nogle ting, der kan bruges bredt i udlandet. Egentlig lidt overraskende, eftersom flere lande gennem generationer har været vant til monsunregn og lignende, men vores måde at se på hele vandets kredsløb og være fokuseret på omkostninger og energiudnyttelse er populær”, siger Lars Schrøder til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Et trumfkort
Han fremhæver, at det danske helhedssyn på vandhåndtering, økonomi og energitiltag betyder, at Chicago-modellen er blevet ”en bragende succes”.
”Vores mand i USA er et trumfkort, som har mulighed for at inviterer delegationer, der alle er dybt imponerede over vores måde at gøre tingene på. At vi for eksempel anvender energivenlige pumper, der kun leverer det tryk og den mængde vand, der er brug for i en given situation og at vi - blandt andet i kraft af, at arbejdskraften er dyr, har været tvunget til at blive ressourceeffektive”, siger Lars Schrøder.
Derfor glæder han sig også over, at der er uanset partifarve er bred politisk opbakning til, at vandselskaberne får mulighed for at understøtte vækst og eksport.
Den politiske vision er at fordoble den danske eksport af vandteknologi i 2025.
”Men den viden, vi besidder herhjemme, skal samles i klynger og konsortier, og løsningerne skal skaleres op, hvis vi skal udnytte potentialet. Derfor handler det lige nu om at holde politikerne fast på deres løfter”, siger han.
Derfor har Aarhus Vand et ønske om at høste ny viden, dele kompetencer og medvirke til at skabe vækst for dansk vandteknologi, også internationalt.
”Hvis vi griber det godt an så er det ikke urelistisk med de 20.000 nye jobs. For få år siden brugte vi 20 procent af kommunens energi på vand og spildevand - og snart er alle vores anlæg selv energiproducerende, siger Lars Schrøder til Licitationen.
”Allerede her i 2016 bliver Marselisborg rensningsanlæg energineutralt, så vi bevæger os hurtigere end vi troede, da vi lavede den seneste energistrategi i 2011. Nu handler det om at holde politikerne fast, så vi kan udnytte vores fremdrift, siger Lars Schrøder.
Fremtidens drikkevand
”I USA får vi mulighed for at møde nøglepersoner inden for området. Det er vigtigt for os at hente ny inspiration i udlandet til, hvordan vi også herhjemme kan håndtere spildevand og producere drikkevand. I USA har man nogle steder mangel på drikkevand, og selv om vi lige nu ikke mangler drikkevand i Østjylland, kan vi måske hente inspiration til, hvordan vi også undgår det i fremtiden” siger Bjørn Rohde, medarbejderrepræsentant i Aarhus Vands bestyrelse, til aarhusvand.dk.
Lavere anlægsudgifter
Her fra årsskiftet er prisen for vand for Aarhus Vands 300.000 kunder i øvrigt faldet med 850 kroner for en familie.
Prisnedsættelsen er et resultat af en række besparelser i virksomheden, indtægter på salg af overskudsenergi fra renseanlæg og nedlæggelse af en række mindre vandværker.
”Gennem offentlige-private partnerskaber er det lykkedes at nedbringe anlægsudgifterne til fornyelse af vand- og kloaksystemerne med omkring to procent”, siger økonomidirektør i Aarhus Vand, Mads Bayer.
To markante vandprojekter
Aarhus er langt fremme med klimatilpasning. På Europaplads, hvor Aarhus Å løber ud i havnen, anlægger kommunen en sluse med pumper, som forebygger oversvømmelse af indre by. I Lystrup omlægger kommunen og Aarhus Vand A/S veje og grønne områder, så vand fra skybrud ledes væk, så de ikke skader bygninger og infrastruktur.
Aarhus er langt fremme med klimatilpasning. På Europaplads, hvor Aarhus Å løber ud i havnen, anlægger kommunen en sluse med pumper, som forebygger oversvømmelse af indre by. I Lystrup omlægger kommunen og Aarhus Vand A/S veje og grønne områder, så vand fra skybrud ledes væk, så de ikke skader bygninger og infrastruktur.
Jyllands “Water Valley”
Østjylland betegnes som ”Water Valley”, fordi der i regionen er så mange virksomheder, der arbejder med udvikling af
vandteknologi. Der bliver fra flere virksomheder i regionen peget på det vigtige i, at Aarhus Vand har en rolle som ”vandambassadør” i USA.
Østjylland betegnes som ”Water Valley”, fordi der i regionen er så mange virksomheder, der arbejder med udvikling af
vandteknologi. Der bliver fra flere virksomheder i regionen peget på det vigtige i, at Aarhus Vand har en rolle som ”vandambassadør” i USA.
Aarhus Vand A/S
Aarhus Vand er et aktieselskab 100 procent ejet af Aarhus Kommune
Omsætning på over 600 millioner kroner om året
Produktion af 15 millioner m³ rent drikkevand om året
Rensning af 32 millioner m³ spildevand om året
90 grundvandsboringer
9 vandværker
9 renseanlæg
1.500 km drikkevandsledninger
2.600 km spildevandsledninger
Forsyner 270.000 personer med drikkevand
200 ansatte
Aarhus Vand er et aktieselskab 100 procent ejet af Aarhus Kommune
Omsætning på over 600 millioner kroner om året
Produktion af 15 millioner m³ rent drikkevand om året
Rensning af 32 millioner m³ spildevand om året
90 grundvandsboringer
9 vandværker
9 renseanlæg
1.500 km drikkevandsledninger
2.600 km spildevandsledninger
Forsyner 270.000 personer med drikkevand
200 ansatte
Læs også: " Vandprojekt er gennem nåleøjet ".