Regionsråd vil øge interessen for erhvervsuddannelser
Regionsrådet for Region Syddanmark har bevilget penge til fem uddannelsesprojekter – heriblandt et computerspil, der skal forbedre folkeskoleelevers viden om erhvervsuddannelserne
Regionsrådet har nemlig bevilget 3,2 mio. kroner til udbredelsen af et projekt, der både skal teste 7. klasses-elevers færdigheder, gøre dem i stand til at opdage deres egne kompetencer og give dem muligheden for at anvende dem i en erhvervsfaglig retning.
Kernen er et computerspil, der tager afsæt i en fiktiv historie, hvor en familie står uden bolig, pleje og moderne hjælpemidler. Det er elevernes opgave at hjælpe familien – blandt andet med at bygge en bolig.
Udover at stifte bekendtskab med en række erhvervsuddannelser, er tanken, at eleverne gennem leg og læring får en øget bevidsthed om uddannelsernes betydning for samfundet, en større viden om de muligheder, erhvervsuddannelserne giver, en større viden om enkelte uddannelser og endelig et langt mere positivt indtryk af erhvervsuddannelserne end tidligere.
11 parter står bag
Bag projektet, der går under navnet Survival Skills, står 11 fynske og syd- og sønderjyske uddannelsesinstitutioner – heriblandt Syddansk Erhvervsskole, der har ansøgt om støtten.
Sammen bidrager parterne selv med knap to mio. kroner, og projektet har en ambition om at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne med fem procent i løbet af løbetiden. Med udgangspunkt i tal for 2015, hvor 19 procent af en ungdomsårgang søger ind på EUD, vil projektet øge denne andel til 20 procent i 2017, 22 procent i 2018, 24 procent i 2019.
”Vi står i regionen med den udfordring, at der er for få, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Både nu og i fremtiden mangler vi simpelthen erhvervsuddannede. Parterne bag Survival Skills vurderer, at projektet kan bidrage til, at andelen af en årgang, der søger ind på en erhvervsuddannelse, hæves markant frem mod 2019. Det vil vi fra regionens side meget gerne vil støtte op om”, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Bo Libergren (V) i en pressemeddelelse.
I alt bevilger regionsrådet 9,8 mio. kroner til de fem uddannelsesprojekter.
Projekterne
Ud over projektet Survival Skills er der tale om:
• Projekt: HF-genvejen til tekniske videregående uddannelser, som går på at lave en smidig, hurtig og jobrelevant uddannelsesvej for unge mænd, der gerne vil arbejde på de tekniske områder
• Projekt: Campus bygger bro, der går på, at skabe et ungdomscampus med syv uddannelser på Nyborg Gymnasium, så de unge sikres adgang til en mangfoldighed af uddannelser i deres nærområde, samt at der fastholdes og udvikles en stærk ungdomsuddannelsesinstitution, der bygger bro til grundskoler, videre uddannelse, erhvervsliv og samarbejdspartnere.
• Projekt: Samarbejde og videndeling i teams og faggrupper, som har til formål at øge udbyttet af faggruppe og teamsamarbejdet i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
• Projekt: Hands-On (tillægsansøgning). Denne vedrører dækning af transportudgifter i forbindelse med DM i Skills og skal bidrage til at sikre, at flest mulige folkeelever og deres lærere får mulighed for at deltage i eventen, så man udbreder kendskabet til mulighederne med de erhvervsfaglige uddannelser