Farvel til myter om arkitektur

Det er på tide at gøre op med myten om, at funktionel sundhedsarkitektur ikke kan forenes med høje designmæssige ambitioner. Specielt når kritikken kommer fra toppen af ingeniørbranchen

Niras´ koncerndirektør Mads Søndergaards udtalelse i seneste udgave af Børsens Ejendomsmagasin fik mig til at spærre øjnene op, og mange af mine kolleger med anden faglig baggrund til at kigge spørgende på mig.

En kommentar til byggeprocessen omkring de igangværende supersygehuse sprang os i øjnene:

”Hvis der smøres for meget på arkitekturdelen, så må man vurdere, om man går efter en designpris eller efter den supereffektive arbejdsplads.”

Det er mig en gåde, at god arkitektur stadig i 2015 opleves som krymmel, som man kan drysse på til sidst eller vælge fra, hvis økonomien mangler til det lille ekstra ”touch”.

At den øverste chef for en større virksomhed, som lever af at rådgive omkring byggeri, sidder med den holdning, ryster mig faktisk lidt. Jeg troede, vi var langt væk fra tidligere tiders silotænkning.

Det er ikke første gang, vi som projektorganisation for det kommende hospital i Hillerød møder myter om arkitektur, og derfor ligger det mig som arkitekt meget på sinde at fortælle lidt om, hvordan vi arbejder.

Selvfølgelig anerkender jeg, at der historisk og stadigvæk er fagskel mellem ingeniører og arkitekter. Ganske vist er vores totalrådgiver en anerkendt schweizisk arkitekt, men det betyder ikke, at vi har glemt, hvad det er, vi bygger. For selvfølgelig skal vi lave en form, der virker.

Derfor tænkes bygningen netop indefra og ud. Vi er faktisk slet ikke dikteret af en form, for formen er skabt til at understøtte funktionaliteten. For brugerne - patienter, pårørende og personale. I vores verden er det derfor helt absurd at skelne mellem arkitektur og funktionalitet.

På Nyt Hospital Nordsjælland sidder vi af samme grund en masse fagligheder og arbejder på tværs – blandet andet ingeniører, arkitekter, antropologer, økonomer og statskundskabsuddannede. Vi driver en række omfattende brugerprocesser med både patienter og personale, for det er vigtigt at lytte, når vi bygger til fremtiden.

God arkitektur opstår netop i spændingsfeltet mellem æstetik, funktionalitet og konstruktion. At økonomien er stram og kompleksiteten stor, gør bare behovet for at tænke ud af boksen større. Det betyder ikke, at vi ignorerer behovet for konkret bygbarhed og standardiserede løsninger. For selvfølgelig skal det give mening for branchen at arbejde sammen med os.

Men jeg vil godt slå et slag for, at god arkitektur ikke behøver at være dyr arkitektur. Omvendt er dyrt byggeri ikke nødvendigvis god arkitektur.

At have en ambition om at skabe et referenceværk for fremtidens hospitaler handler for Nyt Hospital Nordsjælland om at opfylde målsætninger både for rammen og for driften.

God arkitektur mener vi er helende arkitektur, og det er der faktisk bundlinje i. Når patienten får fred til at restituere, forkortes indlæggelsestiden og kapaciteten øges. Når sygeplejersken har godt overblik og korte gangafstande, får hun mere tid hos patienten.

Det handler om at styre efter designprincipper, som er udviklet for at bevare muligheden for løbende at navigere realistisk og optimere arealerne - uden vi taber visionen i processen. Vi træffer beslutninger på bevidst grundlag, så der er rum til gode løsninger.

Hvorfor mener Mads Søndergaard, at effektive arbejdsgange står i modsætning til godt design? Ville han stille det op på samme måde, hvis vi talte om en lufthavn eller et stadion? Eller en CT-scanner?

Slutteligt vil jeg gerne sige, at jeg udmærket er klar over, at det er en balancegang. Der opstår først et regulært samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, når begge parter indser, at det bedste resultat opnås ved at samarbejde og lytte til hinanden.

Det er i al ydmyghed også vores ønske for det kommende hospitalsbyggeri i Hillerød. Jeg håber med dette indlæg at åbne endnu mere op for den proces.